Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

ELEKTRISK LYS I FORTYNDET LUFT. SV Røret; var Q derimod Katode, saa kunde Katodestraalerne ikke opnaa deres fulde Længde; der gik da kun en meget svag Strøm gennem Røret. Hvor stor Hindringen er i sidstnævnte Tilfælde ses ved at dele Strømmen imellem to Rør af samme Form som AB. Ligger Katoden i det ene af dem i den snævre Del, i det andet i den vide Del, gaar næsten hele Strømmen gennem det sidstnævnte Rør. Denne mærkelige Egenskab ved Katodelyset giver sig ogsaa til Kende paa en anden Maade. Er Q (Fig. 228) Katode, saa vil der kun udgaa Straaler fra Enden af den; de gaa i Hovedsagen henimod P; der er jo nemlig Plads til, at de kunne opnaa deres fulde Udvikling. Hittorf sluttede nu heraf, at de modsatte Elek- triciteter forenede sig i det ovenomtalte Grænselag; mangler dette, saa bliver Modstanden i høj Grad forøget. Endvidere paaviste han, at Katodelyset danner en Isolator for den positive Elektricitet. Er K (Fig. 229) Katode, saa vilde man vente, at Katode- lyset vilde udvikle sig stærkt ved B, medens det ikke kan danne sig ved C; Forsøget viste, at der næsten intet saadant Lys dannedes. Ved C fyldes Røret nemlig af ganske svagt Katodelys, som hindrer den positive Elek- tricitet i at gaa fra A hen til 27; men derved er ogsaa Forbindelsen mellem de to Slags Elektriciteter i B udelukket. Da Katodestraalernes Længde synes at vokse uden Grænse med Fortyndingen, vil man altid ved fortsat Fortynding kunne opnaa, at alle disse Straaler ramme Luftbeholderens Vægge; der- med vil Ledningen i højeste Grad vanskeliggøres, og Hittorf har virkelig tilvejebragt Rør, der ikke lade Strømmen fra de stærkeste Induktionsmaskiner gaa igennem. Dette skulde da kun ligge i, at Rørenes Vidde er for lille. Fig. 229. KATODESTRAALERNE. Vi have nu set, at Katodestraa- lernes Længde vokser med Fortyndingen; samtidig hermed for- svinder det positive Lys, idet Modstanden i Anodepartiet nærmer sig til at blive Nul. Det er da ligegyldigt, hvor Anoden anbringes i Røret. Under disse Omstændigheder vise Katodestraalerne mange mærkelige Forhold. De frembringe en kraftig Fluorescens Paa Glasvæggene; endnu mere intensiv er Fluorescensen, naar Straalerne ramme visse Ædelstene, f. Eks. Diamant eller Smaragd.