Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

- - oo k—i ,'iw -Ä ■ KATODESTRAALERNE. Ogsaa Balmains Farve giver en smuk Fluorescens. Det er, som Crookes har vist, heldigst at give Katoden Form af en Kuglekalot (Fig. 230); Straalerne udgaa da tilnærmelsesvis vinkelret fra den konkave Side; Virkningen bliver derfor særlig stærk i den Flade, hvor Straalesystemets Tværsnit er mindst. Falder dette Tværsnit paa en tynd 2 o Platinplade, der danner Anoden, vil den blive glø- dende; Varme virkningen kan blive saa stærk, at Metallet smelter. Holdes den ene Pol af en Magnet i Nærheden af Katodestraalerne, bøjes de til Siden paa samme Maade som en Leder, hvorigennem der gaar en Strøm. Katodestraalerne synes dog at besidde nogen Stivhed; derfor krummes de mere eller mindre efter Kraftens Størrelse. Er den magnetiske Kraft til- strækkelig stærk, danne Katodestraalerne Spiraler omkring Kraft- linien gennem deres Udgangspunkt; tilsyneladende falder deres Retning da sammen med Kraftliniens. Naar Katoden holdes imellem en stærk Elektromagnets Poler, danner Katodelyset derfor en Flade, som indeholder alle de Kraftlinier, der gaa gennem Katoden. Anodelyset gør derimod ingen kendelig Modstand ; der- for lægger det sig hen ad Rørets indre Overflade, saaledes at det forbinder Anoden med Enderne af Katodestraalerne. Forklaringen af disse Forhold skyldes Hittorf. At Katodelyset ogsaa kan ud- øve mekaniske Virkninger er paavist af Crookes. Vi have set, at Katodestraalernes Længde vokser, naar Luften fortyndes; det ligger derfor nær at antage, at de absorberes stærkt af Luften. Den stærke Fluorescens, de frembringe, naar de falde paa Glas og flere andre faste Legemer, tyder ogsaa paa Absorp- tion. Selv de tyndeste Glimmerblade ere uigennemtrængelige for Katodestraalerne. Vi se saaledes, at der er en stor Forskel mellem Lysstraaler og Katodestraaler i denne Henseende. Endnu for- underligere er det dog, at der er Legemer, som lade Katode- straalerne gaa igennem sig, medens de absorbere Lysstraalerne. Dette er godtgjort af H. Hertz. Paa den ene Side af en Glas- plade lagde han et Stykke ægte Bladguld, som var noget mindre end Glaspladen, og anbragte det hele i et Geisslersk Rør. Naar Katodestraalen træffer den belagte Side, fluorescerer Glasset over det hele; Virkningen er vel noget stærkere paa de ubelagte Dele af Glasset, men den er dog meget kendelig ogsaa paa den belagte Del. Nu er Bladguld ogsaa i nogen Grad gennemsigtigt, saa Modsætningen her ikke er saa stor; Hertz erstattede imidlertid I