Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

KATODESTRAALERNE. SIP Guldbladet med et Aluminiumblad, der slet ikke lod Lys gaa igennem; det lod alligevel Katodestraalerne gaa igennem. Ogsaa tynde Hinder af Sølv, Platin og Kobber lode Katodestraaler gaa igennem. En nøjere Undersøgelse viste, at disse Metaller virke paa Katodestraalerne ligesom mat Glas virker paa Lys; Stråalerne forplante sig ikke i rette Linier igennem Metallerne, men gøre dem i en vis Forstand selvlysende, saaledes at Metallet sender Straa- lerne ud i alle mulige Retninger. Herved bliver det muligt, som P. Lenard har vist, at faa Katodestraalerne ud i den frie Luft. I Siden af et Geisslersk Rør dannedes et Hul, i.7 mm. i Diameter, som lukkedes med en o.003 mm. tyk Aluminiumplade. Katodestraaler, som ramme denne Plade, gaa da gennem den og udbrede sig i Luften til alle Sider. Man mærker da tydelig Lugten af Ozon; fluorescerende Legemer, som bringes tæt. til Aluminiumpladen, blive lysende; Virkningen er endnu kendelig i en Afstand af næsten 6 cm. Han fandt, at Katodestraaler kunne gaa igennem en 0.03 mm. tyk Aluminium- plade, medens de ikke kunne gaa gennem en 0.5 mm. tyk Kvarts- plade. I øvrigt synes Luftdelene, der rammes af Katodestraalerne, selv at blive Udgangspunktet for nye Straaler; det viser sig blandt andet derved, at Katodestraalerne ikke kunne frembringe skarpe Skygger i Luften. Legemer, som ere ladede med Elektricitet, tabe Ladningen, naar Katodestraalerne ramme dem. Stiller man paa disse Straalers Vej Plader af forskellige Me- taller, hvis Tykkelse forholder sig omvendt som deres Vægtfy Ide, svække de Katodestraalerne lige stærkt. Og dette synes at gælde alle Stoffer, ligegyldigt i hvilken Tilstandsform de befinde sig. Heri er der’ en mærkelig Analogi med Tyngdekraften, som ogsaa afhænger af Vægten alene. Om Katodestraalernes Natur har der været fremsat forskellige Hypoteser. E. Wiedemann antager, at de kunne opfattes som ultraviolette Straaler. Derfor taler navnlig deres Evne til at frem- kalde Fluorescens; ligeledes stemme Hertz’s og Lenards Forsøg godt med denne Opfattelse, især naar det antages, at Katode- lysets Bølgebrede kan sammenlignes med Molekylernes Udstræk- ning. Efter Crookes skulde de bestaa af yderst smaa Partikler, muligvis Luftdele, som ved Berøring med Katoden lades med negativ Elektricitet og derefter frastødes; deres opvarmende og bevægende Kraft forklares lettest efter denne Hypotese, medens