IW
KATODESTRAALERNES TEORI.
æ
-
• 'i
Katoden. Lad en saadan Partikel have Massen p og Ladningen e.
Har Katoden Potentialet V og ere e og V udtrykte i absolut
elektrostatisk Maal, vil det Arbejde, de elektriske Kræfter udføre,
idet Partiklen bevæger sig hen til et Punkt med Potentialet 10,
være (F— IQe. Er Lufttrykket saa lavt, at Partiklen ikke hin-
dres i sin Bevægelse ved Sammenstød med andre Partikler, vil
den opnaa en levende Kraft Ift/z2, som er lig det af de frastø-
dende Kræfter udførte Arbejde. Man har da
I nogen Afstand fra Katoden kan man tilnærmelsesvis sætte ] 0 —o,
og faar altsaa
f
ii
d
;
’ä“ .
Da h, som vi senere skulle se, er
Partiklernes Masse være yderst lille.
Kationer eller Katodepartikler. Ved de
omtales, antages, at Ionerne bevæge sig med konstant Hastighed h.
Den elektriske Ladning, som disse Partikler besidde, synes
at være uadskillelig knyttet til dem. Træfte de en tynd Metal-
plade, der er i ledende Forbindelse med Jorden, gaa de igennem
den uden Tab af Ladning, tykkere Plader absorbere baade Par-
tiklen og dens Ladning.
Da Ionerne ere ladede med negativ Elektricitet, maa de og-
saa paavirkes af elektriske Kræfter. At det forholder sig saaledes,
er vist af J. J. Thomson, W. Wien og Lenard. Inden i det Geiss-
lerske Rør er anbragt en Kondensator AB, Pladernes Længde
kaldes l, deres Afstand a. En
Katodepartikel bevæger sig i
Retningen CD', idet den kom-
mer ind mellem Kondensator-
pladerne, trækkes den hen imod
den positive Plade og vil der-
for beskrive en Bane DE’, som
vil være et Stykke af en Pa-
i en ret Linie. I Stedet for i F
Er
Fig. 233.
overordentlig stor, maa
Man kalder dem Ioner,
Forsøg, som nu skulle
rabel; fra E‘ af vil den igen gaa
vil den nu ramme den fluorescerende Plade P i Punktet F‘.
den Tid, i hvilken Partiklen befinder sig inden i Kondensatoren, t,
har man, idet X er den elektriske Kraft,
d*
h
II
4