Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

526 RØNTGENS STRAALER. todestraaler bøjes, naar de gaa gennem et magnetisk Felt; til noget saadant mærkes ikke det mindste hos Røntgenstraalerne. Røntgen selv var tilbøjelig til at antage, at de bestode af Æter- svingninger, der foregik i Forplantningsretningen, til Forskel fra Lysstraalerne, hos hvilke Svingningsretningen er vinkelret paa For- plantningsretningen. Men i Virkeligheden ere vi ude af Stand til at sige noget bestemt om deres Natur. Der er udført et overordentlig stort Antal Undersøgelser over Røntgens Straaler. Her kunne kun nogle enkelte Forhold berøres. Haarde og bløde Straaler. Herover har Swinton (1897) med- delt nogle Iagttagelser. Røntgenstraalerne optræde først, naar Fortyndingen i Røret er naaet til et vist Punkt. De første Straaler, som bemærkes, ere saa svage, at de knap kunne gaa igennem det Papir, der bærer det fluorescerende Stof. Gaar man videre, ser man som en Skygge af Knoglerne i en Haand. Man kommer dernæst til et Punkt, hvor Knoglerne synes at være ugennemsig- tige, medens Kødet er næsten helt gennemsigtigt. Gaar man endnu videre, bliver Modsætningen imellem Skyggerne fra Knog- lerne og Kødet mindre og mindre og forsvinder til sidst ganske, saa hele Haanden kun giver en ganske svag Skygge paa Skær- men. Man siger, at Straalerne ere gaaede over fra at være bløde til at blive haarde. Forøges Styrken af Gnisterne, blive Straalerne haardere; det samme sker ved at formindske Katodens Overflade eller ved at formindske Afstanden mellem Katoden og Antikatoden. Swinton forklarer disse Forhold saaledes. Røntgenstraalerne dannes, idet Katodestraalerne ramme Antikatoden; jo større Hastig- hed Katodestraalerne have, des mere gennemtrængende, altsaa haardere, maa Røntgenstraalerne ogsaa blive. Men dette stemmer godt med Iagttagelserne; ved Formindskelse af Lufttrykket sker der færre Sammenstød mellem Katodepartiklerne og Luftens Mole- kyler; Partiklernes Hastighed bliver større. Ogsaa de øvrige Iagt- tagelser forklares paa lignende Maade. Swinton prøvede ogsaa, om Antikatodens kemiske Beskal fen- hed havde nogen Indflydelse paa Rontgenstraalernes Haardhed. Dette syntes ikke at være Tilfældet, i det mindste ikke i høj Grad; derimod var Mængden af Røntgenstraaler større, naar Anti- katoden var af Platin end naar den var af Aluminium; i det hele voksede deres Antal med Metallets Atomvægt. Sekundære Røntgenstraaler. Naar et Legeme rammes af Røntgenstraaler, udsender det igen Straaler, som kaldes sekundæie