Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

RØNTGENS STRAALER. 525 RØNTGENS STRAALER. 1895 opdagede W. C. Røntgen, at der fra et Geisslersk Rør, i hvilket Fortyndingen var drevet saa vidt, at Katodestraalerne naaede ud til Glasvæggen, udgik en særegen Art Straaler, som kunde trænge gennem sort Pap og andre uigennemsigtige Legemer. Øjet er saa at sige ufølsomt for dem, men de bringe en Skærm, som er belagt med Bariumplatin- cyanur, til at lyse. Denne Lysning kunde bemærkes i en Afstand af 2 Meter. Om Skærmen vendte den belagte eller den ubelagte Side mod Røret, var ligegyldigt. Da en saadan Skærm fluore- scerer stærkt, naar ultraviolet Lys falder paa den, ligger det nær at sammenligne Røntgens Straaler med Lysstraaler, og Røntgen antog da, at vi her havde med en ny Slags Straaler at gøre. Dette bekræftes ved at holde et Stykke Bly mellem Røret og Skærmen, der viser sig da en tydelig Skygge. Af stor Betydning for Undersøgelse og Anvendelse af Rønt- gens Straaler er, at de ogsaa virke paa en fotografisk Plade lige- som Lyset, samt at de berøve elektriserede Legemer deres Ladning. Han fandt, at Straalerne let gik gennem Papir, selv en ind- bunden Bog paa IOOO Sider lod saa mange Straaler gaa igennem, at Skærmen bragtes til at lyse. Paa lignende Maade forholdt Tiæ og Aluminium sig. Almindeligt Vinduesglas lader Stiaalerne gaa igennem, medens blyholdigt Glas (Flintglas) standser dem. Holdes en Haand mellem Røret og Skærmen, ses Knoglernes Skygge tydeligt, medens Køddelenes Skygge er langt lysere. Allerede heraf fremgaar, at Straalerne ikke brydes kendeligt; Forsøg med Legemer af prismatisk Form godtgøre, at Røntgens Straaler ikke kunne brydes, lige saa lidt finder nogen spejlende Tilbagekastning Sted. Heller ikke har man kunnet eftervise enten Interferens eller Polarisation. Man benytter nu i Reglen Røntgenrør af den Form, som er vist i Fig. 234. B er Ka- toden, C et Prisma af Metal, som bæres af et Jærnrør D, der sættes i ledende Forbindelse med Anoden A. C rammes af Katodestraalerne fra B under en Vinkel paa omtrent 450 og ud- gaa derfra som Røntgenstraaler. Man kalder °fte C Antikatode. Skønt Røntgenstraaler og Katodestraaler have flere Egenskaber fælles, ere de dog ikke identiske. Vi have saaledes set, at Ka- Fig. 234.