Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
s
LUFTENS ELEKTRISKE LEDNINGSEVNE.
535
Lenard antager nu, at et Legeme, der bestraales med ultra-
violet Lys, udsender negative Ioner med en Hastighed ha, der er
forholdsvis ringe, omtrent io8Er det bestraalte Legeme ladet
med negativ Elektricitet, vil Ionernes Hastighed forøges paa Grund
af Frastødningen, hvilket er i god Overensstemmelse med oven-
staaende.
Medens Elektricitetstabets Størrelse er proportional med In-
tensiteten af det indfaldende Lys, er Begyndelseshastigheden hQ
uafhængig deraf. Derimod afhænger /z0 af Lyskildens og det be-
straalte Legemes Natur.
LUFTENS ELEKTRISKE LEDNINGSEVNE. Det er omtalt
S. 311 at Luftarterne ikke lede Elektricitet. Naar vi alligevel i
det foregaaende have set mange Eksempler paa, at Elektriciteten
gaar gennem luftformige Legemer, ligger det i, at der er foregaaet
Forandringer med dem; man antager, at deres Molekyler ere spaltede
i positive og negative Ioner, Kationer og Anioner. At dette kan
ske i et Geisslersk Rør under Indflydelse af en elektrisk Udladning
eller i en Flamme, kan ikke forundre, paafaldende er det derimod,
at den atmosfæriske Luft ikke sjælden viser en Ledningsevne, der
maa forklares paa samme Maade.
I 1887 viste W.Linss, at et isoleret Legeme, som er i fri, klar
Luft og holdes ved et konstant Potential i 100 Minutter, taber en
Elektricitetsmængde, der omtrent er lig det halve af dets Ladning.
Om Luften er tør eller fugtig er uden Betydning, derimod har
Taage stor Indflydelse; man vilde vente, at Taage vilde virke af-
ledende, men det modsatte er Tilfældet: Elektricitetstabet 1 taaget
Luft er mindre end i klar Luft. Medens begge Elektriciteter af-
ledes lige hurtigt i Lavlandet, er, som Elster og Geitel (1900) har
vist, Afledningen paa Bjergtoppe størst, naar Legemet har en ne-
gativ Ladning. De forklare det paa følgende Maade.
Maales den elektriske Spænding i forskellige Højder over
Jordens Overflade, finder man, at den vokser stærkt naar man gaar
opad; deraf følger, at Jorden selv maa være ladet med negativ
Elektricitet. Idet Jorden forholder sig som en ladet Leder, vil
Overfladetætheden være særlig stor paa Bjergtoppe; om disse vi e
de positive Ioner derfor være til Stede i Overskud, og de ville
bevirke, at et negativt Legeme udlades hurtigere end et positivt.
Idet vi nu antage, at Atmosfæren indeholder Ioner af begge
Slags, opstaar det Spørgsmaal: hvorfra komme de? Derom ved
'-i*-