Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

536 LUFTENS ELEKTRISKE LEDNINGSEVNE. en -F à Luftens Ledningsevne og naar til sidst et saaledes, at der dannes nye Ioner i en Det ser ud, som om der fandtes et ra- Derpaa tyder ogsaa følgende mærkelige at den Elektricitetsmængde, der man ikke meget, det har dog givet Anledning til Undersøgelser af stor Interesse. H. Geitel (1900) har gjort klokke A, som staar paa følgende Forsøg. I en stor Glas- Jærnplade D, kan Luften fornyes gennem Rørene B og C. Inde i Klokken staar det saakaldte Ex- nerske Elektroskop. Det bestaar af en Messingstrimmel a, der bærer to Guldblade b og c, hvis Udslag iagttages paa en Maalestok. Elek- troskopet, som staar paa Isolatoren d, bærer for oven en Metalcylinder E. Uden om E er der et metallisk Hylster F, som er i ledende For- bindelse med D og derigennem med Jorden. G er en forskydelig Metalstang, som bruges, naar man vil lade Elektroskopet til en be- stemt Spænding. Straks efter at Apparatet er sat sammen, findes Elektricitets- tabet at være lidet, men lader man det henstaa flere Dage uden at forny Luften, vokser Maksimum. Det synes indespærret Luftmasse, dioaktivt Stof derinde. Omstændighed. Det viser sig, gaar over fra E til F, er uafhængig af Ladningens Størrelse; dette kan kun förstaas ved at antage, at der i samme Tid dannes lige mange Ioner, og at de alle deltage i Udladningen. Dannes der i et Minut n positive og n negative Ioner, og er Ladningen paa hver af Ionerne r, og antages desuden, at E er ladet med positiv Elektricitet, saa ville de n negative Ioner gaa hen til E og berøve den Ladningen ns, de positive gaa hen til F og give Anledning til, at Elektricitetsmængden ns gaar ned i Jorden. Geitel gjorde endnu et Forsøg, der i høj Grad taler for, at den angivne Forklaring er den rigtige. Han beklædte en Del af Klokkens ydre Overflade med Stanniol og forbandt det med den ene Pol af et galvanisk Batteri, medens den anden forbandtes med Pladen D. Nu ville en stor Del af Ionerne tiltrækkes af Klokken