Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

FLAMMERS LEDNINGSEVNE. 537 og Jærnpladen, og han fandt ogsaa, at Elektroskopets Udslag aftog langsommere end før. Endelig har man gjort Forsøg over Elektricitetstabet i Bjerg- huler og fundet, at det der er mange Gange større end i fri Luft; fyldes den foran beskrevne Klokke med Grundluft, Luft, der er suget ud af et i Jorden nedsænket Rør, finder man ligeledes, at denne Luft besidder en forbavsende stor Ledningsevne for Elek- tricitet. Man maa herefter antage, at der overalt, saavel i Jorden som i Luften, findes radioaktive Stoffer, som danne Ioner. Det er ogsaa lykkedes Elster og Geitel (1902) at opsamle et saadant Stof. De udspændte en lang Metaltraad imellem isolerende Støtter og holdt den i et Par Timer ladet til en Spænding af—4 til 5000 Volt. Gnides Traaden nu baardt med Skind, vil dette fra Traaden optage radio- aktivt Stof, som virker udladende paa Elektroskopet, frembringer fotografiske Virkninger og giver Lysvirkninger paa en Røntgensk Skærm. Lades Traaden derimod med positiv Elektricitet, faas slet ingen Virkning. Man har fundet analoge Forhold hos Radium. Har man i en lukket Beholder, der indeholder Radium, anbragt en negativ elek- trisk Leder, vil man finde, at denne Leder ogsaa bliver radioaktiv. Man slutter heraf, at Radium afgiver til Luften et Stof, som lader sig positivt, og dette kan ske derved, at dette Stofs Molekyler udsende Katodestraaler, yderst smaa negative Partikler, selv bliver det altsaa tilbage med positiv Ladning og sætter sig paa Lederen. FLAMMERS LEDNINGSEVNE. Gnides en Lak- eller Glas- stang og holdes den derpaa et Øjeblik i eller over en Flamme, mister den straks sin Ladning. Man forestiller sig, at dette gaar til paa følgende Maade. Ved Flammens Varme dekomponeres Forbræn- dingsprodukterne delvis i positive og negative Ioner. Et positiv elektrisk Legeme vil da tiltrække saa mange af Flammens negative Ioner, at dets Ladning neutraliseres, medens det tilsvarende Antal positive Ioner med Forbrændingsprodukterne sprede sig i Rummet. Man ved ikke meget om disse Ioners Beskaffenhed, her skulle blot nogle faa Iagttagelser omtales. Lenard (1902) anbringer en isoleret Gasflamme mellem to Kondensatorplader, som lades med en Elektricermaskine. Hvis Flammen lyser, ser man da, at den lysende Del af den bøjer sig over mod den negative Plade. Er Flammen ikke lysende, paavirkes den næsten ikke. Men bringes