EN OG TYVENDE AFSNIT.
Om Elektrolyterne.
ELEKTROLYSEN. Ved at eksperimentere med Voltas Støtte
bemærkede Nicholson og Carlisle, at der fremkom en Luft-
udvikling, naar begge Poltraade gik ned i et Kar med Vand. De
fandt, at der kom Ilt ved den positive, Brint ved den negative
Poltraad. Ere Poltraadene af Kobber, ses dog ingen Iltudvikling,
Ilten forbinder sig nemlig med Kobberet; vil man have begge Luft-
arter frem, maa man bruge Poltraade af Platin. Da Brintens Rumfang
findes at være dobbelt saa stor som Iltens, ligger det nær at antage,
at Vandet er dekomponeret af Strømmen. Imidlertid er Sagen
dog maaske ikke saa simpel. Med destilleret Vand faas ingen
Luftudvikling, om man end anvender nok saa stor elektromotorisk
Kraft; sættes derimod en Syre eller et opløseligt Salt til Vandet,
indtræder Virkningen straks. Herefter maa man snarest antage, at
rent Vand ikke kan lede den elektriske Strøm; Vandet skulde
altsaa være en Isolator; ved liisætning af en Syre bliver det
ledende, og først derved kan Luftudviklingen komme i Gang. Vi
skulle dog se, at Sagen ogsaa kan opfattes paa en anden Maade.
Opløses et Salt i Vand, og er Opløsningen nogenlunde stærk,
udskilles Metallet ved den negative Pol, medens der udvikles Ilt
ved den positive Pol; det synes saaledes at Metaliltet bliver de-
komponeret; det viser sig dog, at der er sket andre Forandringer
i Vædsken ; det kan nemlig let paavises, at den er bleven sur ved
den positive Pol; det er derfor rimeligst at antage, at Saltet ad-
skilles i Metallet og Syreresten ; den sidste forbinder sig med
Vandets Brint og danner Syren, medens \ andets Ilt udvikles. Er
det en Opløsning af et Alkalisalt, som dekomponeres, træder
Metallet ikke frem, i Stedet for faas Brint, medens Vædsken ved
den negative Pol viser basisk Reaktion.