Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

542 S -S* f ? Sfer ■ FARADAYS LOVE. - vandrede til Katoden. Glasset blev derved mælkehvidt og sprødt. Plader af Bjergkrystal, slebne vinkelret paa den optiske Akse, forholde sig ligesom Glas; derimod isolere Plader parallelle med den optiske Akse. Det maatte herefter formodes at Bjergkrystallen ikke var ren Kiselsyre; ved kemisk Analyse paavistes ogsaa, at den indeholdt en ganske ringe Mængde Natrium. Da Glas hører til de saakaldte Kolloider (S. 122) kan man antage, at det kiselsure Natron er opløst i Glasset; den samme Betragtningsmaade lader sig derimod vanskelig anvende paa Bjergkrystal. FARADAYS ELEKTROLYTISKE LOVE. For at se, hvilke de Forhold vare, der bestemte Størrelsen af den elektriske Strøms kemiske Virkninger, ledede Faraday samme Strøm gennem flere Kar, der indeholdt fortyndet Svovlsyre. Han variererede Elektro- dernes Størrelse og Opløsningernes Styrke. Det viste sig da, at de udskilte Rumfang af Ilt vare de samme i alle Karrene; selv- følgelig gjaldt det samme da om Brinten. Heraf sluttede han, at den kemiske Virknings Størrelse alene afhang af Elektricitets- mængden, der gik igennem. Endvidere paaviste han, at den kemiske Virkning forholdt sig som Strømstyrken. Dette godt- gøres bedst ved at lede Strømmen gennem Vandadskillelses- apparatet A (Fig. 238); derefter deles Strømmen i to Dele, som gaa gennem Vandadskillel- sesapparaterne B og C. Maales nu Knaldluftmæng- derne v, v og som i samme Tid udvikles i A, B og C, og er de tilsvarende Strømstyrker i, z, og z3, saa viser Forsøget, at z/=z/ +zç Men Knaldluftmængden er en Funktion af Strømstyrken; aitsaa kan man sætte j\î} og har altsaa, at /(«)=/(?,)+/(?,)■ Nu er / = (+/.,; vi faa følgelig, at ; hvoraf følger, at /(?) = ai, hvor a er en Konstant. Den kemiske Virkning forholder sig altsaa som Strømstyrken. Ved at lede samme Strøm gennem Vand og forskellige Opløsninger viste Faraday, at der overalt udskilles ækvivalente Mængder. Naar Dekompositionsprodukterne ere luftformige, er det let at paavise