ForsideBøgerLærebog I Fysik : Til Br…Polyteknisk Læreanstalt

Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

Fysik Den Polytekniske Læreanstalt

Forfatter: C. Christiansen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 732

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 748 Forrige Næste
ELEKTROLYSEN. 541 forilte, dannet ved Dekomposition af Vandet. Paa denne Maade har man fremstillet rent Jærn i industrielle Øjemed. Svovlsurt Zinkilte og Kobbertveilte. Af disse Opløsninger udskilles Metallerne i ren Tilstand ved Katoden; med svag Strøm faas et jævnt, vedhængende Lag, stærkere Strømme udskille det i kornet Tilstand. Salpetersurt Blyilte. Ved Katoden udskilles Blyet i tynde Blade, det saakaldte Blytræ. Anionen NO3 udskiller Ilt af Vandet. Derved iltes en Del af Saltet, saaledes at Blyoverilte PbO2, ud- skilles paa Anoden i Form af brune Blade. Det eddikesure Blysalt forholder sig paa lignende Maade. Kun flydende Legemer kunne dekomponeres af den elektriske Strøm; det er dog ikke nødvendigt at opløse dem i Vand; mange Salte blive Elektrolyter ved at smeltes. Smeltet Klornatrium ad- skilles i Klor og Natrium; Metallet forbrænder dog, saa snart det kommer i Berøring med Luften. Man anvender nu hyppigt meget stærke Strømme til Elektrolysen af smeltede Stoffer. Elektrolyten smeltes da ved den af Strømmen udviklede Varme. Paa denne Maade fremstilles Aluminium i det store. Sættes til en vandig Opløsning af et Metalsalt saa megen Gelatine, at det hele stivner, og ledes en Strøm igennem, foregaar Elektrolysen paa samme Maade som med Opløsningerne. Herpaa grunde sig de saakaldte tørre galvaniske Elementer. At Elektro- lyten ogsaa her er flydende, fremgaar af, at den kan skilles fra Gelatinen ved Tryk. Mærkeligere er det, at Glasset er en Elektrolyt. Dette fremgaar af ældre Iagttagelser; udførligst er det paavist af E. Warburg og Tegetmeyer. Man fylder et Reagensglas med Kvægsølv og sætter det ned i et større Kar, der ogsaa indeholder Kvægsølv. Opvarmes det hele til 3000 C., leder Glasset Strømmen, Ledningsevnen er størst i Begyndelsen, den aftager derefter hurtigt. Dette hidrører fra, at Glasset indeholder kiselsurt Natron; ved Katoden udskiller Strømmen Natrium, som kan paavises 1 Kvæg- sølvet ved denne Pol. Ved Anoden bliver der Kiselsyre tilbage, som danner et isolerende Lag, derfor ophører Strømmen efter- haanden. Er der derimod sat lidt Natrium til det Kvægsølv, der danner Anoden, holder Ledningsevnen sig konstant, medens Na- trium stadig vandrer fra Anoden gennem Glasset til Katoden Man kan nu let forstaa Sammenhængen med følgende Forsøg af Tegetmeyer. Han satte Lithium til Kvægsølvet, som dannede Anoden; Strømmen førte nu Lithium ind i Glasset, medens Natrium