Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTROLYSEN.
541
forilte, dannet ved Dekomposition af Vandet. Paa denne Maade
har man fremstillet rent Jærn i industrielle Øjemed.
Svovlsurt Zinkilte og Kobbertveilte. Af disse Opløsninger
udskilles Metallerne i ren Tilstand ved Katoden; med svag Strøm
faas et jævnt, vedhængende Lag, stærkere Strømme udskille det
i kornet Tilstand.
Salpetersurt Blyilte. Ved Katoden udskilles Blyet i tynde
Blade, det saakaldte Blytræ. Anionen NO3 udskiller Ilt af Vandet.
Derved iltes en Del af Saltet, saaledes at Blyoverilte PbO2, ud-
skilles paa Anoden i Form af brune Blade. Det eddikesure Blysalt
forholder sig paa lignende Maade.
Kun flydende Legemer kunne dekomponeres af den elektriske
Strøm; det er dog ikke nødvendigt at opløse dem i Vand; mange
Salte blive Elektrolyter ved at smeltes. Smeltet Klornatrium ad-
skilles i Klor og Natrium; Metallet forbrænder dog, saa snart det
kommer i Berøring med Luften. Man anvender nu hyppigt meget
stærke Strømme til Elektrolysen af smeltede Stoffer. Elektrolyten
smeltes da ved den af Strømmen udviklede Varme. Paa denne
Maade fremstilles Aluminium i det store.
Sættes til en vandig Opløsning af et Metalsalt saa megen
Gelatine, at det hele stivner, og ledes en Strøm igennem, foregaar
Elektrolysen paa samme Maade som med Opløsningerne. Herpaa
grunde sig de saakaldte tørre galvaniske Elementer. At Elektro-
lyten ogsaa her er flydende, fremgaar af, at den kan skilles fra
Gelatinen ved Tryk. Mærkeligere er det, at Glasset er en Elektrolyt.
Dette fremgaar af ældre Iagttagelser; udførligst er det paavist af
E. Warburg og Tegetmeyer. Man fylder et Reagensglas med
Kvægsølv og sætter det ned i et større Kar, der ogsaa indeholder
Kvægsølv. Opvarmes det hele til 3000 C., leder Glasset Strømmen,
Ledningsevnen er størst i Begyndelsen, den aftager derefter hurtigt.
Dette hidrører fra, at Glasset indeholder kiselsurt Natron; ved
Katoden udskiller Strømmen Natrium, som kan paavises 1 Kvæg-
sølvet ved denne Pol. Ved Anoden bliver der Kiselsyre tilbage,
som danner et isolerende Lag, derfor ophører Strømmen efter-
haanden. Er der derimod sat lidt Natrium til det Kvægsølv, der
danner Anoden, holder Ledningsevnen sig konstant, medens Na-
trium stadig vandrer fra Anoden gennem Glasset til Katoden
Man kan nu let forstaa Sammenhængen med følgende Forsøg af
Tegetmeyer. Han satte Lithium til Kvægsølvet, som dannede
Anoden; Strømmen førte nu Lithium ind i Glasset, medens Natrium