POLARISATION.
545
Fig. 239.
Over Polarisationen er der anstillet en stor Mængde Under-
søgelser; særlig Interesse har det at kende den mindste elektro-
motoriske Kraft, som er i Stand til at frembringe en kemisk Virk-
ning, ved hvilken Ionerne udskilles. Berthelot og lé Blanc have
maalt denne Kraft.
Til saadanne Maalinger kan man med Fordel anvende Ostwalds
Maalebro (Fig. 239). Det er
i Virkeligheden en Rheostat,
som er indrettet paa følgende
Maade: A og B ere to Klem-
skruer. Imellem A og C er
der en Modstand paa 900
Ohm, mellem B og D en
Modstand paa 100 Ohm, me-
dens der ingen Modstand er mellem C og D. Modstanden mellem
A og C er delt i 9 lige store Dele, hver altsaa lig 100 Ohm, Mod-
standen mellem B og D i 10 lige store Dele, hver altsaa lig
10 Ohm. Broens samlede Modstand er altsaa 1000 Ohm. Ende-
punkterne af de enkelte Modstande dannes af Messingcylindre, til
hvilke Klemskruer kunne fæstes.
Broen benyttes saaledes. Lad A (Fig. 240) være en Akkumu-
lator med elektromotorisk Kraft 2.2 Volt. Fra denne gaar Strømmen
gennem Rheostaten B
og Maalebroen C og
Ampèremetret D. An-
~) tages, at dette har en
Modstand af 100 Ohm,
\ „ at der i B er indskudt
/ en Modstand, af 1100
Ohm, og Akkumulato-
. rens Modstand er for-
svindende lille, saa vil den samlede Modstand i Kredsløbet være
1100+ 1000+ 100 = 2200 Ohm. Strømstyrken bliver da O.ooi Am.
Lad dernæst E være et Vandadskillelsesapparat og E et Galvano-
meter. Forbindes de som i Fig. 240 med Punkterne 200 og 70 paa
Maalebroen, vil der være en elektromotorisk Kraft af (200 + 70)
X O.ooi = 0.270 Volt i Kredsen xEFy. Da denne Spænding er
for lille til at skille Vandet ad, vil Galvanometret F intet Udslag
gøre, naar det da ikke er særdeles følsomt.
Paa den her angivne Maade er den højeste Spænding, der
C. Christiansen : Fysik. 25