TEMPERATURENS INDFLYDELSE PAA LEDNINGSEVNEN.
559
Et Gramækvivalent Ion indeholder q— 96330 Coulomb, som
er lig 7X3-109 elektrostatiske Enheder. Den paa disse virkende
mekaniske Kraft K er da
K X q X 3 • 109 — 107q?--1 -- — lo'qF.
Er Spændigsforskellen Äf.Eks. i Volt pr. cm. bliver K— io7X9033O,
i Kilogram altsaa IO7 X 96330/(1000 X 981), omtrent I Million Kilo-
gram. Naar disse Kræfter ikke mærkes, ligger det i, at Anioner
og Kationer altid ere til Stede i lige store Mængder i enhver Del
af Vædsken, og de paa dem virkende Kræfter alle Vegne ere lige
store og modsat rettede.
Vi kunne ogsaa udtrykke Sammenhængen mellem Ionernes
Hastighed og den paa dem virkende mekaniske Kraft. Vi have
nemlig (S. 557) fundet
Flk Fla
u — —, v =-----.
q q
Udtrykkes nu F ved den foregaaende Ligning, faas heraf
Kklk ___ Kala
'n - rj Q-
IO7^2 10V
og altsaa
„ IO7ö2M „ IO7û2Z/
Kt=—Z—, Ka=—f—
f'k La
TEMPERATURENS INDFLYDELSE PAA LEDNINGS-
EVNEN. Metallernes Ledningsevne aftager, naar Varmegraden
vokser; paa den modsatte Maade forholde de fleste Elektrolyter
sig. Deres Ledningsevne vokser undertiden endogsaa meget stærkt
med Temperaturen. F. Kohlrausch har undersøgt disse Forhold
for en stor Mængde Elektrolyter. Kaldes Ledningsevnen i For-
hold til Kvægsølv z0 og v.t ved 0° C. og Z° C., sætter han
«, = ^(1 + aZ+^z2).
For en Kogsaltopløsning med 25% Salt var « = 0.0304, (? = 0.000133,
som giver x)00 — 4.37 x0. I Nærheden af 200 C. vokser Lednings-
evnen i Reglen med 2—3 % for hver Grads Opvarmning. Nogle
Elektrolyter vise dog meget afvigende Forhold. Arrhemus har vist,
at Ledningsevnen for enkelte Opløsninger vokser med Tempera-
turen, naar en Maksimumsværdi, og derefter aftager. Saaledes
leder en Normalopløsning af Fosforsyre bedst ved 74° C.