ELEKTROLYTERS DIFFUSION.
hvilket ogsaa er umiddelbart indlysende. Kaldes Vægten af et
Molekyl Vanddamp M, og er v dets Rumfang, saa er
M = VQr
Lad der nu i B være n Molekyler Sukker og N Molekyler
Vand; hvor n antages at være saa lille i Forhold til N, at Op-
løsningens Vægtfylde kan sættes lig q, som er Vandets Vægtfylde.
Lad endvidere V være det Rumfang, som et Molekyl opløst Sukker
indtager. Dette Rumfang har da en Vægt lig Vç. Men den samme
Vægt er ogsaa lig NMfn, altsaa er
NM TZ
----- = VQ-
De to
Heraf,
Tillige
altsaa bliver
sidste Ligninger give
z'p, n
Vq = >
i Forbindelse med den anden Ligning, faas
p—p' __ PV n
p pv N'
PV= iH9, pv = H&,
P~P‘ _ ■n
p N'
haves
med det
ikke ere
For meget fortyndede Opløsninger falder dette Udtryk sammen
af Raoult (S. 190 og 191) fundne. For Opløsninger, som
Elektrolyter, er i = 1.
[ ELEKTROLYTERS DIFFUSION. , Af Læren om
det osmotiske Tryk har W. Nerust gjort en meget vigtig
Anvendelse til Beregning af Diffusionshastigheden. Vi
tænke os, at Karret AB (Fig. 248) er fyldt med en Elek-
' trolyt, f. Eks. Saltsyre. Vi ville antage, at den ved A
' er |n, ved B n. Brintionernes osmotiske Tryk er da
omtrent 10 Gange saa stor ved A som ved B. Som
Følge heraf ville Brintionerne bevæge sig opad. Det
samme vil være Tilfældet med Klorionerne. Under Paa-
virkning af de samme Kræfter bevæge Klorioner sig
langsommere end Brintioner; derfor vil de sidste faa et
Vædsken vil derfor blive positiv elektrisk foroven,
Q o
Fig. 248.
Forspring;
negativ forneden. Derved ville Brintionerne hindres, Klorionerne