TO OG TYVENDE AFSNIT.
Lysets almindelige Egenskaber.
LYSETS HASTIGHED. At Lyset bruger Tid til at forplante sig
> gennem Rummet, er først godtgjort af Ole Rømer 1676. Af en
lang Række Iagttagelser over den første Jupitermaanes Formørkelser
sluttede han, at Lyset bruger 11 Minutter til at gennemløbe Vejen
fra Jorden til Solen. Senere Iagttagelser give en noget mindre
Værdi for dette Tidsrum, nemlig 8 Minutter og 18 Sekunder. Da
vi imidlertid ikke kunne bestemme Jordbanens Radius nøjagtigt,
kan man ikke finde Lysets Hastighed ad denne Vej. Af samme
Grund kan heller ikke Aberrationen, som Bradley opdagede, be-
nyttes til Maaling af denne Størrelse. En direkte Bestemmelse af
Lysets Hastighed er først udført af Fizeau 1849. Han benyttede
et Apparat, som er fremstillet skematisk i Fig. 255. Det bestod af
to Kikkerter, der opstilledes i hinandens Forlængelse; Afstanden
mellem dem var omtrent en Mil. Straaler fra en Lyskilde A
samledes af Linsen B i Punktet C; men paa Straalernes Vej
stilledes en planparallel Glasplade K, saaledes at den dannede en
Vinkel paa 450 med AC', Lysstraalerne tilbagekastedes da fra
Glaspladen, som om de udgik fra Punktet L, der laa i Kikkertens
Billedflade. Objektivet E bragte Straalerne til at blive parallele.
Straalerne faldt derefter paa den anden Kikkert, og man ser i
denne et Billede af A. Dannes dette midt i Kikkertens Billed-
flade, kan man, ved at borttage Okularet G og erstatte dette af
et Spejl H, bevirke, at Straalerne kastes tilbage til den første
Kikkert. Gennem dennes Okular D vil man da se et Billede af A.
M er et Tandhjul med 720 Tænder; det er stillet saaledes, at
Billedet L af A enten dannes paa et af Tænderne eller i Rummet
mellem dem. Drejes Hjulet langsomt rundt, vil Lyset passere