LYSETS HASTIGHED.
579
mellem Tænderne og komme tilbage gennem samme Mellemrum ;
forøges Omdrejningshastigheden, vil der komme et Øjeblik, i
hvilket Lyset, som kommer tilbage fra den anden Kikkert, rammer
en Tand; man ser da intet Lys i den første Kikkert. For at
Mørket skal blive fuldstændigt, maa Tændernes Bredde netop være
lig Mellemrummenes Bredde. Forøges Hastigheden yderligere,
saa vil man igen faa Lys at se gennem det næste Mellemrum.
Af Kikkerternes Afstand l og det Antal Omdrejninger n, som
Hjulet gør i Sekundet, kan man beregne Lysets Hastighed v.
Tiden, som Lyset bruger til at gaa frem og tilbage mellem Kik-
kerterne, er lig 2l/v, er Omdrejningshastigheden nu saa stor, at
z/
Lyset slukkes første Gang, saa har Hjulet i denne Tid drejet sig
en Tands Bredde; Tiden, som medgaar dertil, er 1/1440«. Sættes
de to Udtryk for t lige store, faas
v — 2 ■ 1440 In.
Fizeau fandt ^ = 3.13- io10 cm. eller omtrent 41500 Mil.
Cornu har senere maalt Lysets Hastighed ved Anvendelse af
Fizeaus Metode; ved disse Forsøg var Afstanden mellem Kikker-
terne omtrent 3 Mil; han kunde derfor faa Lyset til at forsvinde
og komme igen indtil 15 Gange. Han fandt Lysets Hastighed
lig 3.004 • io10 cm.
Fizeaus Metode kan vanskelig give en nøjagtig Værdi for
Lysets Hastighed; Overgangene fra Lys til Mørke og omvendt
finde nemlig Sted ganske jævnt, saaledes at det ikke er muligt
skarpt at angive, hvor stor den Omdrejningshastighed er, der
giver Mørke. Man har derfor taget sin Tilflugt til en anden
Fremgangsmaade, som først er benyttet ved de samtidige, men
af hinanden uafhængige Undersøgelser af Fizeau og Foucault i
Aaret 1850.
, 37*