o
co
LYSETS HASTIGHED.
Gennem Spalten A trænger en Lyskegle ind i et mørkt
Værelse. Den opfanges af Linsen B, som danner et Billede af
Spalten i C. D er et Planspejl, som kan drejes hurtig rundt,
indtil 800 Gange i Sekundet, og E et Hulspejl, hvis Afstand fra
Planspejlet er lig DC. Er Spejlet D i den i Figuren antydede
Stilling, saa ville de fra D tilbagekastede Straaler ramme E, kastes
tilbage til D, og samles ved A. Inden Straalerne komme til A,
træffe de den skraat stillede planparallelle Glasplade G, som tilbage-
kaster en Del af Straalerne og danner et Billede af Spalten ved H.
Drejes Planspejlet nu rundt, vil dets Stilling, naar Lysstraalerne
vende tilbage fra E, være forandret lidt; de ville tilbagekastes i
Retningen C'B, og efter Tilbagekastningen fra G, samles de ikke i H,
men i H‘. Sættes DE=l, saa er t=2l/v den Tid, Lyset er om
at gaa fra D til E og tilbage igen. Drejer Spejlet sig n Gange
rundt i Sekundet, saa er Vinklen a, som det drejer sig i Tiden /, lig
2imt. Vi faa altsaa a = ^nnl/v. Da a er det samme som / CEC‘,
have vi, idet /_DEC = /_DCE kaldes i,
CC‘ sin i — 2I cos (z — a) — 2I cos i — 2la sin i.
Altsaa er CC‘ — 2la. Sættes AB — 1‘ og BD — a faas, at
CC‘~ l + a' h 1 ~ v{l + a}
I Stedet for at lade Straalerne kastes tilbage fra E til D kan
man lade dem falde paa et andet Hulspejl, derfra paa et tredje
og saaledes videre, idet de til sidst kastes tilbage til D. Derved
kan man gøre Straalernes Vej saa lang, som Hensynet til Lysets
Svækkelse ved gentagne Tilbagekastninger tillader.