Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LYSETS HASTIGHED. 5 81
Den her beskrevne Metode er i de senere Aar anvendt af
Michelson og Newcomb. Den sidstes Forsøg, som vistnok ere de
nøjagtigste, gave Lysets Hastighed i Luft lig 299728 Kilometer;
han antog, at Fejlen paa denne Bestemmelse ikke overstiger
50 Kilometer. Af Lysets Hastighed i Luften faas, som vi skulle
se i næste Stykke, Lysets Hastighed i det tomme Rum ved at
multiplicere med Luftens Brydningsforhold; vi faa saaledes for
denne Størrelse Værdien
v = 2.99860 ■ IO10 cm. i Sekundet.
Newcomb giver følgende Tabel over Resultaterne af de ældre
Bestemmelser af Lysets Hastighed i det tomme Rum:
Foucault . 1862 298000 Kilometer
Cornu • 1874 298500 »
» . 1878 300400 »
Young og Forbes.. . 1881 301382 »
Michelson ■ 1879 299910 »
» . 1882 299853 »
Perrotin . 1900 299900 »
Naar der mellem D og E indskydes et Rør, hvis Ender
lukkes med planparallelle Glasplader, vil man, naar Røret er fyldt
med en Vædske, finde, at Afstanden HH' bliver forøget; dette
tyder paa, at Lysets Hastighed er mindre i Vædsken end i Luft.
At det forholder sig saaledes, godtgjorde Foucault og Fizeau
allerede 1850; senere har Michelson studeret Sagen nøjere. Han
finder saaledes, at Lysets Hastighed i Vand er 1.33 Gange mindre
end i Luft; med Svovlkulstof fandt han Hastigheden at være 1.76
Gange mindre end i Luft.
I Luften synes Hastigheden at være den samme for Lys af
alle Farver. Dette fremgaar saa at sige af alle Iagttagelserne; hvis
det nemlig ikke var Tilfældet, vilde man, ved at bruge den først
omtalte Metode, ikke faa Mørke, men farvet Lys at se; ved den
anden Metode vilde Spaltebilledet H‘ have haft farvede Rande.
Intet saadant er iagttaget ved de paalideligste Forsøg.
LYSTEORIER. Anskuelserne om Lysets Natur have ofte
forandret sig. Indtil Begyndelsen af forrige Aarhundrede antoges
det almindelig, at Lyset bestod af Smaalegemer, som udkastedes
fra de lysende Legemer; naar disse Lysdele traf Øjet, frembragte
de Lysindtryk; naar de traf et Legeme, kastedes de enten tilbage,