Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LYSETS INTERFERENS.
585
Lysets Hastighed i et Legeme er lig Hastigheden i det tomme
Rum, divideret med Brydningsforholdet, at vi i det følgende ville
jjaa, ud fra denne Antagelse.
Medens man tidligere nøjedes med at antage, at Lyset var
en Bølgebevægelse, uden at kunne sige noget bestemt om, hvori
den egentlig bestod, har i de senere Aar den Tanke trængt sig-
frem, at det, som man tidligere kaldte Lysbølger, i Virkeligheden
er elektriske Bølger, og at de Lyssvingninger, som danne Bølgerne,
altsaa ere variable elektriske Strømme. I mere ubestemte Former
er denne Anskuelse allerede fremsat af Ørsted og senere udviklet
af L. Lorenz. Det er dog først Maxwell, der har gennemført den
og udviklet den saaledes, at man kan overskue dens Konsekvenser.
Til denne Teori skulle vi senere komme tilbage.
LYSETS INTERFERENS. At Bølgeteorien i den første
Halvdel af forrige Aarhundrede fortrængte Newtons Emissionsteori,
skyldes nærmest Young og Fresnel. Navnlig har den sidstnævnte
ved en Række glimrende Arbejder eksperimentalt paavist en stor
Mængde Konsekvenser af Bølgeteorien. Her skulle nogle af de
Fænomener, som grunde sig paa Lysets Interferens, først omtales.
Kastes samtidig to Stene i Vandet paa to nærliggende Steder,
dannes to Systemer af cirkulære Bølger; disse gribe ind i hin-
anden; hvor to Bølgebjerge mødes, dannes et Bølgebjerg med en
stor Højde; hvor to Dale mødes, en dyb Dal; træffe et Bølge-
bjerg og en Bølgedal sammen, ville de helt eller delvis ophæve
hinanden. Lignende Forhold iagttages ved Lydbølger. Det til-
svarende Fænomen i Lyslæren paaviste Fresnel paa følgende Maade.
Han opfangede Sollyset med en Cylinderlinse A (Fig. 259), hvorved
man forstaar en Samlelinse, som er begrænset af to Cylinderflader;
den samler Sollyset i en Lyslinie, som i Figuren er projiceret i B.
Nogle af de fra B udgaaende Straaler opfanges af Planspejlene CD
og DE, som støde sammen i en Kant D, der er parallel med
Lyslinien B. Spejlene danne en Vinkel med hinanden, som er
lidt mindre end 1800. Lad F og G være Spejlbillederne af B i
Spejlene CD og DE. De fra CD tilbagekastede Straaler ville da
findes i Rummet HCDI, de fra DE tilbagekastede i Rummet
KDEL. I Rummet KDI vil der da findes Straaler fra begge
Spejle. Anbringes nu i dette Rum en hvid Skærm ONP, som
staar vinkelret paa Linien MDN, der gaar gennem Punktet M,
som ligger midt mellem F og G, vil man iagttage følgende. Ved