Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

LYSETS INTERFERENS. 585 Lysets Hastighed i et Legeme er lig Hastigheden i det tomme Rum, divideret med Brydningsforholdet, at vi i det følgende ville jjaa, ud fra denne Antagelse. Medens man tidligere nøjedes med at antage, at Lyset var en Bølgebevægelse, uden at kunne sige noget bestemt om, hvori den egentlig bestod, har i de senere Aar den Tanke trængt sig- frem, at det, som man tidligere kaldte Lysbølger, i Virkeligheden er elektriske Bølger, og at de Lyssvingninger, som danne Bølgerne, altsaa ere variable elektriske Strømme. I mere ubestemte Former er denne Anskuelse allerede fremsat af Ørsted og senere udviklet af L. Lorenz. Det er dog først Maxwell, der har gennemført den og udviklet den saaledes, at man kan overskue dens Konsekvenser. Til denne Teori skulle vi senere komme tilbage. LYSETS INTERFERENS. At Bølgeteorien i den første Halvdel af forrige Aarhundrede fortrængte Newtons Emissionsteori, skyldes nærmest Young og Fresnel. Navnlig har den sidstnævnte ved en Række glimrende Arbejder eksperimentalt paavist en stor Mængde Konsekvenser af Bølgeteorien. Her skulle nogle af de Fænomener, som grunde sig paa Lysets Interferens, først omtales. Kastes samtidig to Stene i Vandet paa to nærliggende Steder, dannes to Systemer af cirkulære Bølger; disse gribe ind i hin- anden; hvor to Bølgebjerge mødes, dannes et Bølgebjerg med en stor Højde; hvor to Dale mødes, en dyb Dal; træffe et Bølge- bjerg og en Bølgedal sammen, ville de helt eller delvis ophæve hinanden. Lignende Forhold iagttages ved Lydbølger. Det til- svarende Fænomen i Lyslæren paaviste Fresnel paa følgende Maade. Han opfangede Sollyset med en Cylinderlinse A (Fig. 259), hvorved man forstaar en Samlelinse, som er begrænset af to Cylinderflader; den samler Sollyset i en Lyslinie, som i Figuren er projiceret i B. Nogle af de fra B udgaaende Straaler opfanges af Planspejlene CD og DE, som støde sammen i en Kant D, der er parallel med Lyslinien B. Spejlene danne en Vinkel med hinanden, som er lidt mindre end 1800. Lad F og G være Spejlbillederne af B i Spejlene CD og DE. De fra CD tilbagekastede Straaler ville da findes i Rummet HCDI, de fra DE tilbagekastede i Rummet KDEL. I Rummet KDI vil der da findes Straaler fra begge Spejle. Anbringes nu i dette Rum en hvid Skærm ONP, som staar vinkelret paa Linien MDN, der gaar gennem Punktet M, som ligger midt mellem F og G, vil man iagttage følgende. Ved