i?’.
586
LYSETS INTERFERENS.
N fremkommer en lys Stribe, som er parallel med Kanten D. Paa
begge Sider af den iagttages forskellige farvede Striber; i nogen
Afstand bliver det hele igen
hvidt. For at se, hvorledes
disse Striber fremkomme,
betragtes Fænomenet gen-
nem farvet Glas. Benyttes et
rødt Glas, ser man en lys
Stribe ved N, til begge Sider
af N ses afvekslende mørke
og lyse Striber. Betragtes
det gennem et grønt Glas,
blive Striberne smallere; i
øvrigt er Billedet uforandret.
Fresnel forklarer dette saa-
ledes. Straalerne, som falde
paa Skærmen ved N, have
bevæget sig gennem lige
store Vejlængder, idet vi
nemlig kunne betragte dem
som udgaaede fra F og G.
Fjerner man sig fra N hen
imod N‘, blive de gennem-
løbne Veje ulige store, nemlig
Bliver Vejforskellen lig en halv
jr g
9
to
M3
henholdsvis lig FN' og GN‘.
Bølgebredde, | ville, billedlig talt, Bølgebjerg og Bølgedal
træffe sammen; der maa da blive mørkt paa dette Sted. Det
samme vil ske, hver Gang Forskellen mellem de af Lysstraalerne
gennemløbne Veje a og a' er et ulige Antal af halve Bølgebredder,
altsaa naar
2J-±lx,
2
idet p er et helt Tal. Da Striberne ere smallere med grønt end
med rødt Lys, maa Bølgebredden være mindre for grønt end for
rødt Lys. Tillægger man i ovenstaaende Ligning p en bestemt
Værdi, ser man, at de mørke Striber ligge paa Omdrejnings-
hyperboloider med Brændpunkterne F og G. Ved Udmaaling af
Stribernes Bredde, bestemte Fresnel de forskellige Farvestraalers
Bølgebredder.
Man kan tilvejebringe Interferens paa mangfoldige Maader;