NEWTONS RINGE.
'S?
det væsentlige er, at de interfererende Straalesystemer altid maa
udgaa fra samme Lyskilde. Som Regel maa man dog ikke vente
at se Interferens, naar Vejforskellen bliver et stort Antal Bølge-
bredder. Aarsagen dertil vil blive omtalt senere.
NEWTONS RINGE. P'or at undersøge Aarsagen til de
Farver, der ofte ses i tynde Hinder som Sæbebobler, Revner i
Glas og lignende, anstillede Newton
følgende Forsøg. Oven paa en plan —
Glasplade AB lagde han en plan- -4 | ~ l-8
konveks Glaslinse CD. Ser man Fig 26o
ovenfra paa Linsen, viser der sig en
sort Plet, hvor Glassene berøre hinanden; uden om denne Plet
ses en Række farvede Ringe. Idet vi gaa ud fra Midten, følge
Farverne efter hinanden i følgende Orden:
sort, blaat (blegt), hvidt, gult, orange, rødt;
violet, blaat, gulgrønt, gulrødt;
purpur, indigoblaat, grønt, gult rosa, karmoisin;
blåagrønt, gulrødt, svagt rødt;
grønt (svagt), hvidt, rødt (svagt).
Betragtes Ringene gennem et farvet Glas, ses en stor Mængde
afvekslende mørke og lyse Ringe; Midten er altid sort.
Det ligger nær at antage, at vi ogsaa her have et Interferens-
fænomen for os. Imidlertid fremtræder herved et Forhold, som
gør Sagen vanskelig. Vi kunne tænke os, at en Lysstraale rammer
den konvekse Linseflade; en Del af den kastes tilbage og rammer
Øjet; denne Straale kalde vi A. En anden Del af den gaar gennem
Luftlaget, kastes tilbage og rammer Øjet; denne Straale kalde vi
B. Disse Straaler have en Vejforskel, der er lig det dobbelte af
Luftlagets Tykkelse e. Naar 2e er lig en halv Bølgebredde, skulde
der være Mørke; overhovedet skulde vi have Mørke, naar
2p + I• ,
2e = —------<
2
Nu er der i Virkeligheden Mørke i Midten, hvor e er lig Nul.
Overhovedet faas Mørke, hvor der efter Bølgeteorien skulde være
Lys og omvendt.
Denne Omstændighed har vistnok været medvirkende til, at
Newton ikke mente at kunne anse Lyset for en Bølgebevægelse;
og dette har i lange Tider staaet som en Hindring for denne Teori.