Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

LYSETS BØJNING. oo oo 1 ■ Det maa imidlertid bemærkes, at det maa anses for selvfølgeligt, at Billedets Midte maa være sort. Her støde de to Glasmasser sammen og danne i optisk Henseende et Legeme; derfor er det naturligt, at Lyset gaar uhindret igennem; vil man alligevel tale om Tilbagekastning der, saa maa selve Tilbagekastningen frembringe en Forandring i Svingningstilstanden af en saadan Natur, at de to tilbagekastede Straaler ophæve hinanden. At dette kan ske, maa da ligge i, at Tilbagekastningen ved den krumme Flade CD sker i Glas, ved den plane Flade AB derimod i Luft. Vi antage altsaa, at dette alene frembringer en Vejforskel af en halv Bølge- bredde. Altsaa skal der komme mørke Ringe hver Gang 2e + | l = ~ 2 2 Eftersom vi tage det øverste eller nederste Fortegn, kommer den sorte Plet i Midten til at svare til p — o eller — i. De følgende Tykkelser, der give Mørke, blive da <?j = IK — 11, e3 = j 2, .... Kaldes de mørke Ringes Radier r, Linsefladens Radius R faas, at R? = F + (7? — e']. Naar e er lille i Sammenligning med r, bliver r — }/2Re, de mørke Ringes Radier forholde sig altsaa til hin- anden som Kvadratrødderne af Tallene i, 2, 3 . . . Denne Lov for Ringenes relative Størrelse fandt Newton ved direkte Udmaaling. LYSETS BØJNING. Vi have i det foregaaende forudsat, at Lyset i et ensartet Medium bevæger sig efter rette Linier, de saakaldte Lysstraaler; at denne Opfattelse af Lyset ikke i alle Tilfælde slaar til, er forlængst paavist af Grimaldi. Nærmere ere disse Forhold undersøgte af Fresnel. Har man en skarpt begrænset Lysgiver, som man kan erholde ved at lade Solstraalerne falde paa en Cylinderlinse, og opstiller man i nogen Afstand fra denne en Stang, der er parallel med Linsens Længderetning, vil Stangen kaste en Skygge, som efter den almindelige Opfattelse skulde være skarpt begrænset. Dette er imidlertid ikke Tilfældet. Navnlig naar Skyggen opfanges i stor Afstand fra Stangen, viser det sig, at der trænger Lys ind i Skyggen; i dette Rum, der danner den geometriske Skygge, viser der sig mørke og lyse, i Reglen farvede Striber. Uden for den geometriske Skygge ses noget lignende. Man kan derfor sige, at Lyset kan bøje om Hjørner. Lyset ad-