LYSETS BØJNING. 589
skiller sig saaledes ikke væsentlig fra Lyden, som ogsaa kan
udbrede sig til Siden.
tresnel viste, at disse Forhold kunne underkastes Beregning,
naar man gaar ud fra en Betragtningsmaade af Bølgebevægelserne,
som skyldes Huygens. Han antog, at ethvert Punkt i en Bølge
kan betragtes som Udgangspunkt for nye Bølger; naar derfor en
Bølge under sin Fremskriden træffer en Genstand, der delvis
hindrer dens Udbredelse, ville de Dele af Bølgen, som skride
videre frem, sende nye Bølger ind i Rummet bag ved Hindringen.
Disse fra forskellige Sider kommende Bølger ville da interferere
med hinanden, hvorved de ovenfor omtalte Interferensfænomener i
Skyggen kunne opstaa. Man har paa den Maade kunnet beregne
Lysets Fordeling i en stor Mængde Tilfælde; ved at variere
Skyggegiverens Form har man faaet mange Interferensfænomener
frem, ofte af stor Skønhed. Lad AB (Fig. 261) være en uigennem-
sigtig Plade, i hvilken der findes
en Mængde parallelle Spalter C,
D, E, . . . de danne, hvad
man kalder et Gitter. Vi antage,
at de parallelle Lysstraaler MC,
MD, ... falde vinkelret ind paa
Pladen. Efter Huygens Princip
kan enhver Spalte da betragtes
som en Lyskilde, og vi ville nu
undersøge, om der vil gaa Lys
i Retningen CN, der danner en
Vinkel 9 med Straalernes oprindelige Retning. Gennem Spalten C
lægges Planet CD‘E‘. .. vinkelret paa CN. Vi ville nu tænke os,
at DD‘ er et Antal p hele Bølgebredder, altsaa DD‘ = pD, følgelig
er EE‘ — 2/1, osv. Tænke vi os, at alle disse Straaler falde paa
en Linse, der forener dem, ville de alle have samme Svingnings-
tilstand; der vil altsaa virkelig gaa Lys i den omtalte Retning..
Betingelsen for at faa Lys er altsaa, at
p'>. = e sin 9,
idet e er Afstanden mellem to paa hinanden følgende Spalters
Midte. Har det indfaldende Lys altsaa en bestemt Bølgebredde
vil man faa Lys i de Retninger, der svare til 9 — o og til
0,, @3 ■■ ■> hvor
À = e sin 9i, 2I = e sin 02, 3Z == e sin 93, ...
Fig. 261.