DET ULTRAVIOLETTE NORMALSPEKTRUM.
593
Fig. 263 viser Beliggenheden af de mest fremtrædende Fraun-
hoferske Linier i Solens Normalspektrum, Abscisserne angive
Bølgebredden. Liniernes Bølgebredder i det tomme Rum ere efter
Rowland :
A 7594 O Ei 5270 FeCa F 4861 H
B 6867 O E2 5270 Fe G 4308 FeCa
C 6563 H bi 5184 Mg h 4102 H
Di 5896 Na b2 5173 Mg Hi 3968 Ca
D, 5890 Na bs 5169 Fe H2 3933 Ca
bi 5168 FeMg
For at faa Bølgebredderne i mm., maa Tallene multipliceres
med io—7. De vedføjede Betegnelser O, H, ... betegne det Stof,
der frembringer Linien; hvor der, som ved E,, anføres to Stoffer,
vil det sige, at der i Virkeligheden findes to mørke Linier tæt
ved hinanden.
DET ULTRAVIOLETTE NORMALSPEKTRUM. Under
almindelige Forhold begrænses Solspektret ved H-Linierne; sørger
man imidlertid for at holde alt fremmed Lys borte, og venter man
saa længe, at Øjet har vænnet sig til Mørket, kan man, som Helm-
holtz har bemærket, se en stor Del af det ultraviolette Spektrum.
Mascart angiver endog, at en Iagttager har set Straaler, hvis Bølge-
bredde var 2IOO- IO-? mm. For at undersøge denne Del af Spektret,
gør man dog bedst i at fotografere det. Nogle af de vigtigste
Linier, som paa denne Maade kunne paavises, ses af Fig. 264.
De tilsvarende Bølgebredder ere maalte af Cornu og Rowland.
Den sidste fandt følgende Værdier tor À:
L 3821 Fe P 336t Fe s 3048 Fe
M 3727 Fe Q 3287 Fe T 3021 Fe
N 3581 Fe R 3180 Ca t 2995 Fe
0 3441 Fe S 3100 Fe U 2948 Fe
DET ULTRARØDE NORMALSPEKTRUM. At Solen ud-
sender Straaler, som ere mindre brydbare end Lysstraalerne, er
C. Christiansen : Fysik. 38