Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

594 DET ULTRARØDE NORMALSPEKTRUM. først paavist af W. Herschell i Aaret 1800. Han undersøgte denne, saakaldte ultrarøde, Del af Spektret med Termometre. Melloni benyttede termoelektriske Støtter til samme Brug. Abney viste, at man ogsaa ad fotografisk Vej kan paai'ise de ultrarøde Straaler; han fandt, at der var Minima i disse Straaler, analoge med de Fraunhoferske Linier. Ad termoelektrisk Vej havde allerede tid- ligere Lamansky fundet enkelte saadanne Minima. Udførlige Under- søgelser over disse Straaler har Langley anstillet i de senere Aar. \ ____ Han benyttede dertil det saakaldte Bolo- JPeter> der grunder sig paa, at Metallernes / \\ \ \ elektriske Ledningsmodstand vokser med \ \\ \ Temperaturen. Han brugte Jærntraade med i \ \\ ; en Diameter af 1/50 mm.; ved Hjælp af \ \\ / Wheatstones Bro og med et yderst følsomt \ \ / Galvanometer kunde en Opvarmning af en Milliontedel Grad endnu paavises. V Langleys Apparat havde følgende Ind- \ \\ retning. Gennem Spalten S, falde Straalerne paa et Rowlands Gitter A med 142 Linier Paa Millimeteren; dette danner en Række Jj Gitterspektre; lad den lyse Del af det tredje /MT Spektrum falde paa Spalten S2, som var an- Z//7 bragt i Gitterets optiske Akse. Den samme A /\ Spalte opfanger da tillige ultrarøde Straaler, / /' / som høre til det første og andet Gitterspek- 2 trum. Eksempelvis anføres, at i et af Lang- Fig. 265 . leys Forsøg faldt D-Linierne i det tredje Spektrum netop i Spalten. Er S2ASt — 9, e~ i/i42tnm. Liniernes Afstand, have vi de tre Bølgebredder Z ^-2 °? K f°r det gennem S2 gaaende Lys bestemte ved e sin 9 — \ — 212 — $1. Da nu her Â, er 0.000589 mm., bliver \ — 0.000883 °g \ = 0.001767 mm. For at adskille disse tre Slags Straaler fra hverandre, lod han dem falde paa Samlelinsen L, og derefter brydes af Prismet P, der lige- som Linserne var dannet af Stensalt; Straalerne forenes da hen- holdsvis i i, 2, 3. 3 er Samlingsstedet for de lysende Straaler, 2 og i for de to ultrarøde Straaler. Deres Intensitet kunde nu maales med Bolometret. Fig. 266 viser Intensitetsfordelingen i Normalspektret, saavel