Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
596
DOPPLERS PRINCIP.
Il
da h altid er meget lille i Forhold til v. Lyset vil altsaa i dette
Tilfælde forskydes hen imod den violette Ende af Spektret. Fjerne
Iagttager og Lyskilde sig derimod fra hinanden, vil den nye
Bølgebredde blive
Forskydeisen sker da hen imod Spektrets røde Ende. For at faa
en Forestilling om Størrelsen af denne Virkning, antage vi, at h er
lig 4 Mil, hvilket omtrent er Jordens Hastighed i sin Bane. Altsaa
er À — À' __ A/ioooo. Anvendt paa D-Linierne giver dette en For-
andring i Bølgebredde lig 589 ■ io-I°, medens deres Afstand er
6 • IO-?, D-Liniernes Forflytning i Spektret vil altsaa blive en
589/6000 eller 1/io af deres Afstand.
Vi skulle nu betragte enkelte Anvendelser af dette Princip.
Solspektrets Linier kunne deles i to Grupper, Sol- og Jordlinier.
Af de mere fremtrædende Linier i Solspektret høre A og B til
Jordlinierne, det vil sige, at de opstaa ved Absorption i Atmosfæren;
de allerfleste dannes dog allerede i Solatmosfæren. Nu drejer
Solen sig rundt om sin Akse, nogle Dele af dens Overflade
bevæge sig altsaa mod Jorden, andre fjerne sig fra Jorden; kun
de Overfladedele, der ligge i Nærheden af Solskivens Midte, have
ingen saadan Bevægelse. Cornu dannede et Solbillede paa Spektro-
metrets Spalte. Drejedes Spektrometret frem og tilbage, saaledes
at der snart kom Lys fra den ene, snart fra den anden Solrand
ind i Spektrometret, viste det sig, at de fleste Linier ligesom ud-
bredte sig lidt, medens andre bleve lige saa skarpe som sædvanlig.
De sidste Linier vare aabenbart Jordlinier, de første Sollinier. Dette
giver et let Middel til at skelne mellem de to Slags Linier.
Idet Sollinierne saaledes skifte Plads i Forhold til Jordlinierne,
naar man afvekslende opfanger Straaler fra den ene eller den
anden Solrand, kan man, ved at maale Liniernes Forskydning,
finde Hastigheden, med hvilken Punkter af Solranden nærme sig
til eller fjerne sig fra Jorden. Denne Metode er navnlig anvendt
af Dunér, som fandt, at et Punkt i Solens Ækvator bevægede
sig med en Hastighed af to Kilometer i Sekundet. Da Solens
Radius er 109 Jordradier, faas heraf, at Solen drejer sig rundt i
109 ■ 4 ■ io7/2ooo Sekunder eller 25 Dage. Det samme Resultat
faas ogsaa ved at iagttage Solpletternes Omdrejning.
Dopplers Princip har man ogsaa benyttet til at maale Fiks-