Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

596 DOPPLERS PRINCIP. Il da h altid er meget lille i Forhold til v. Lyset vil altsaa i dette Tilfælde forskydes hen imod den violette Ende af Spektret. Fjerne Iagttager og Lyskilde sig derimod fra hinanden, vil den nye Bølgebredde blive Forskydeisen sker da hen imod Spektrets røde Ende. For at faa en Forestilling om Størrelsen af denne Virkning, antage vi, at h er lig 4 Mil, hvilket omtrent er Jordens Hastighed i sin Bane. Altsaa er À — À' __ A/ioooo. Anvendt paa D-Linierne giver dette en For- andring i Bølgebredde lig 589 ■ io-I°, medens deres Afstand er 6 • IO-?, D-Liniernes Forflytning i Spektret vil altsaa blive en 589/6000 eller 1/io af deres Afstand. Vi skulle nu betragte enkelte Anvendelser af dette Princip. Solspektrets Linier kunne deles i to Grupper, Sol- og Jordlinier. Af de mere fremtrædende Linier i Solspektret høre A og B til Jordlinierne, det vil sige, at de opstaa ved Absorption i Atmosfæren; de allerfleste dannes dog allerede i Solatmosfæren. Nu drejer Solen sig rundt om sin Akse, nogle Dele af dens Overflade bevæge sig altsaa mod Jorden, andre fjerne sig fra Jorden; kun de Overfladedele, der ligge i Nærheden af Solskivens Midte, have ingen saadan Bevægelse. Cornu dannede et Solbillede paa Spektro- metrets Spalte. Drejedes Spektrometret frem og tilbage, saaledes at der snart kom Lys fra den ene, snart fra den anden Solrand ind i Spektrometret, viste det sig, at de fleste Linier ligesom ud- bredte sig lidt, medens andre bleve lige saa skarpe som sædvanlig. De sidste Linier vare aabenbart Jordlinier, de første Sollinier. Dette giver et let Middel til at skelne mellem de to Slags Linier. Idet Sollinierne saaledes skifte Plads i Forhold til Jordlinierne, naar man afvekslende opfanger Straaler fra den ene eller den anden Solrand, kan man, ved at maale Liniernes Forskydning, finde Hastigheden, med hvilken Punkter af Solranden nærme sig til eller fjerne sig fra Jorden. Denne Metode er navnlig anvendt af Dunér, som fandt, at et Punkt i Solens Ækvator bevægede sig med en Hastighed af to Kilometer i Sekundet. Da Solens Radius er 109 Jordradier, faas heraf, at Solen drejer sig rundt i 109 ■ 4 ■ io7/2ooo Sekunder eller 25 Dage. Det samme Resultat faas ogsaa ved at iagttage Solpletternes Omdrejning. Dopplers Princip har man ogsaa benyttet til at maale Fiks-