Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

HØJE INTERFERENSER. 597 stjerners Bevægelser imod eller bort fra Jorden. Endvidere har navnlig E. Wiedemann henledet Opmærksomheden paa en særlig mærkelig Konsekvens af det samme Princip. Naar en Luftmasse paa en eller anden Maade bringes til at udsende Lys, kan dette antages at hidrøre fra, at de enkelte Molekyler udsende Lys. Efter den kinetiske Luftteori ere Molekylerne i Bevægelse, og Dopplers Princip kan altsaa anvendes paa dem. Lad det Lys, som Molekylet udsender, have Bølgebredden 1; undersøgt i Spektro- skopet vilde man da, hvis Molekylet var i Hvile, faa en Lysstribe uden Bredde. Ere de derimod i Bevægelse, vil Striben udbrede sig; Molekyler, der bevæge sig mod Iagttageren med Hastig- heden h, ville udsende Lys med Bølgebredden 1'= 1 (i—h/v), de, der bevæge sig fra Iagttageren, frembringe Bølgebredden I“ = Z (i + k/v}. Stribens Bredde bliver altsaa Â"— 1‘ — 2lk/v. Som navnlig H. Ebert har bemærket, stemmer dette i flere Hen- seender med Erfaringer; dog er der ogsaa Forhold, der vanskelig kunne forliges hermed, hvorfor Ebert ikke anser det for sikkert, at Dopplers Princip kan anvendes paa dette Tilfælde. HØJE INTERFERENSER. Newtons Ringe iagttages natur- ligvis bedst, naar man anvender monokromatisk Lys. Farvede Glasplader lade i Virkeligheden altid Straaler med temmelig for- skellig Bølgebredde gaa igennem; det er derfor bedst at benytte Lyset fra en glødende Luftart, der giver et Liniespektrum. Med Natriumlys faas saaledes meget skarpt begrænsede lyse og mørke Ringe i stort Antal. For at undersøge dem, indrettede Fizeau det saaledes, at Linsen ved Hjælp af en Skrue kunde løftes op fra Planglasset, hvorpaa den hviler i Newtons Apparat. Under denne Bevægelse ser man Ringene stadig flyttes hen imod Midten, hvor de forsvinde. Paa den Maade følge flere Hundrede Ringe efter hinanden; ved 400 begynde de dog at blive utydelige, for- svinde helt ved 500, men komme igen frem ved 600 og naa den oprindelige Skarphed ved IOOO. Gaar man videre, forsvinde de igen ved 1500. At Ringene saaledes undertiden forsvinde, ligger i, at Natriumlinien er dobbelt. Vi have set (S. 588), at der er Mørke, naar Luftlagets Tykkelse er e=pl/2, hvor p er et helt Tal. For en anden Bølgebredde 1' er e—p‘l‘l2, hvor p‘ er et helt Tal. Begge Linier give altsaa Mørke paa samme Sted, naar pi — p'l'. Nu er for Natriumlys X 107 = 5896, 1‘ 107 = 5890; Antallet af Striber, der gaa imellem de to paa hinanden følgende Gange,