TRE OG TYVENDE AFSNIT.
Spektralanalyse.
Spektralanalysens historie. Et Solspektrum er først
fremstillet af Newton. Han lod en Solstraale falde paa et
Glasprisme og fik derved et Spektrum frem. Han har indført de
nu almindelig anvendte Benævnelser for Farverne i Spektret; han
indsaa, at Spektret fremkom ved, at de forskellige Farver brødes
forskelligt, de blaa Straaler brydes stærkere end de røde; derfor
siger man, at de blaa Straaler ere mere brydbare end de røde.
Efter Newton er det hvide Lys sammensat af forskelligt farvet
Lys; Antallet af de enkelte Farver, som danne Sollyset, maa være
uendeligt, da Farverne gaa jævnt over i hinanden. Newton har
endvidere givet Regler, hvorved man finder, hvilken Farve der
fremkommer, naar et hvidt Legeme belyses af Lys af forskellige
Farver. Senere har Young, Maxwell og Helmholtz beskæftiget, sig
med den samme Opgave, uden at den endnu kan siges at være løst.
I over et Aarhundrede efter Newton nøjedes man med at
gentage hans Forsøg uden at bringe Sagen videre. I Begyndelsen
af forrige Aarhundrede bemærkede imidlertid Wollaston, at der i
det Spektrum, som iagttoges ved at betragte en snæver, af Solen
belyst Spalte, gennem et Prisma, viste sig nogle mørke Linier.
Han forfulgte dog ikke Sagen videre; derimod optog Fraunhofer
den igen; han lod Solstraalerne trænge ind i et mørkt Værelse
og brydes i et Prisma. Dette danner et indbildt Billede af Spalten.
Idet han nu betragtede dette Billede gennem en astronomisk
Kikkert, fik han et Solspektrum at se, som var afbrudt af sorte
Linier, de Fraunhoferske Linier. Ved Hjælp af et Gitter bestemte
Fraunhofer tillige Bølgebredderne for nogle af de mest frem-
trædende Linier i Spektret.