Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SPEKTROSKOPET.
A
Fig. 267.
DOO
Efter Fraunhofer gik der igen lang Tid hen uden synderlig
Fremgang med Hensyn til Kendskabet til Spektrene. Brezvster
opdagede, at en Vinaandsflamme, naar der var blandet lidt Kog-
saltopløsning i Vinaanden, gav et Spektrum, der kun bestod af
en enkelt gul Linie; man siger derfor, at denne Flamme er mono-
kromatisk; ganske rigtigt er dette dog ikke, da den gule Linie,
Natriumlinien, i Virkeligheden er dobbelt. Endvidere opdagede
Brewster det mærkelige Absorptionsspektrum, som Salpeterunder-
syre frembringer. Endelig udarbejdede han en Tegning af Sol-
spektret med 3000 Linier. Vigtige Arbejder over Spektralanalysen
fra dette Tidsrum udførtes endvidere af Foucault, Angström,
Pliicker og andre.
Den første systematiske Undersøgelse over de forskellige Arter
af Spektre skyldes Kirchhoff og Bunsen, i860. De undersøgte en
stor Mængde glødende Legemers Spektre, sammenlignede dem med
Solspektret og paaviste, at Solspektret er et Absorptionsspektrum.
Der foreligger nu et overvældende stort Antal Arbejder over
Spektralanalysen og dens Anvendelser i Fysik, Kemi og Astro-
nomi; dog er der endnu paa flere Punkter stor Uklarhed tilbage.
SPEKTROSKOPET. Ved de fleste spektralanalytiske Under-
søgelser benyttes det af Mousson konstruerede Spektroskop. Det
bestaar ligesom det S. 592 beskrevne Spektrometer af en Kolli-
mator og en astronomisk Kikkert; imellem dem anbringes Prismet.
For at kunne nærmere beskrive et Spektrums Ud-
seende, sammenligner man det med Solspektret.
Derfor bedækkes det halve af Spaltens Længde
med et ligesidet Glasprisme (Fig. 267). Lyset, som
skal analyseres, trænger ind gennem den ubedækkede
Del af Spalten, medens Solstraaler eller Himmellys
træder ind i Prismet i Retningen AP, kastes fuld-
stændigt tilbage og træder saaledes ind i Kollimatoren. Man vil
da i Kikkerten se de to Spektre over og under hinanden, saaledes
at de Partier, der have samme Bølgebredde, findes i hinandens
Forlængelse.
I Stedet for et enkelt Prisma kan man bruge flere, som vende
den brydende Kant til samme Side; jo flere Prismer der er, desto
længere bliver Spektret, og desto flere Enkeltheder kunne da ses;
rigtignok bliver Spektret derved mørkere. Undertiden anvendes
ogsaa Prismer à vision directe, i hvilke Straalerne i Hovedsagen