ForsideBøgerLærebog I Fysik : Til Br…Polyteknisk Læreanstalt

Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

Fysik Den Polytekniske Læreanstalt

Forfatter: C. Christiansen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 732

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 748 Forrige Næste
SPEKTROSKOPET. A Fig. 267. DOO Efter Fraunhofer gik der igen lang Tid hen uden synderlig Fremgang med Hensyn til Kendskabet til Spektrene. Brezvster opdagede, at en Vinaandsflamme, naar der var blandet lidt Kog- saltopløsning i Vinaanden, gav et Spektrum, der kun bestod af en enkelt gul Linie; man siger derfor, at denne Flamme er mono- kromatisk; ganske rigtigt er dette dog ikke, da den gule Linie, Natriumlinien, i Virkeligheden er dobbelt. Endvidere opdagede Brewster det mærkelige Absorptionsspektrum, som Salpeterunder- syre frembringer. Endelig udarbejdede han en Tegning af Sol- spektret med 3000 Linier. Vigtige Arbejder over Spektralanalysen fra dette Tidsrum udførtes endvidere af Foucault, Angström, Pliicker og andre. Den første systematiske Undersøgelse over de forskellige Arter af Spektre skyldes Kirchhoff og Bunsen, i860. De undersøgte en stor Mængde glødende Legemers Spektre, sammenlignede dem med Solspektret og paaviste, at Solspektret er et Absorptionsspektrum. Der foreligger nu et overvældende stort Antal Arbejder over Spektralanalysen og dens Anvendelser i Fysik, Kemi og Astro- nomi; dog er der endnu paa flere Punkter stor Uklarhed tilbage. SPEKTROSKOPET. Ved de fleste spektralanalytiske Under- søgelser benyttes det af Mousson konstruerede Spektroskop. Det bestaar ligesom det S. 592 beskrevne Spektrometer af en Kolli- mator og en astronomisk Kikkert; imellem dem anbringes Prismet. For at kunne nærmere beskrive et Spektrums Ud- seende, sammenligner man det med Solspektret. Derfor bedækkes det halve af Spaltens Længde med et ligesidet Glasprisme (Fig. 267). Lyset, som skal analyseres, trænger ind gennem den ubedækkede Del af Spalten, medens Solstraaler eller Himmellys træder ind i Prismet i Retningen AP, kastes fuld- stændigt tilbage og træder saaledes ind i Kollimatoren. Man vil da i Kikkerten se de to Spektre over og under hinanden, saaledes at de Partier, der have samme Bølgebredde, findes i hinandens Forlængelse. I Stedet for et enkelt Prisma kan man bruge flere, som vende den brydende Kant til samme Side; jo flere Prismer der er, desto længere bliver Spektret, og desto flere Enkeltheder kunne da ses; rigtignok bliver Spektret derved mørkere. Undertiden anvendes ogsaa Prismer à vision directe, i hvilke Straalerne i Hovedsagen