Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

EMISSIONSSPEKTRE. O\ O beholde samme Retning, og Kollimatorens og Kikkertens Akse derfor falde sammen. Dette opnaas ved at bruge Prismer af for- skellige Glassorter, som Flintglas og Crownglas. Da Farverne spredes omtrent dobbelt saa stærkt i Flint- som i Crownglas, medens Forskellen mellem Brydningen er forholdsvis ringe, kan man ophæve Brydningen og dog beholde en betydelig Farve- adspredelse. Prismerne stilles da sammen saaledes, at Plintglas- prismernes brydende Kanter vende til den ene, Crownglasprismernes brydende Kanter til den anden Side. I de senere Aar benyttes ofte Gittere, navnlig Rowlands Git- tere, i Stedet for Prismer. Især til Undersøgelser over de mindre brydbare Straaler ere Gitterne at foretrække. Ved Hjælp af dem faar man ogsaa straks Bølgebredderne bestemte; anvendes Prismer, maa man bestemme Bølgebredden ved Sammenligning med Sol- spektret, idet man benytter de af Ångström og andre udgivne Atlasser over Solspektret. Ofte fotograferes ogsaa Spektret. EMISSIONSSPEKTRE. Bringes et fast Legeme til at gløde, udsender det Lys af aUe . Farver; i Spektroskopet ses da et "kontinuert Spektrum. Paa samme Maade gaar det med glødende Vædsker, som smeltet Jærn eller Platin. Anderledes forholder det sig derimod med Luftarter og Dampe. De give som oftest Spektre, som bestaa af lyse Linier, der ere temmelig skarpt begrænsede. I Reglen følge Linierne efter hinanden uden nogen tilsyneladende Orden. Denne Karakter har saaledes Spektrene af de fleste Metaller; saadanne Spektre kaldes Liniespektre. Under- tiden har Spektret dog ogsaa et helt andet Udseende, idet det synes at bestaa af en Række lysende Baand, der følge nogenlunde regelmæssigt efter hverandre. Ved stærk Dispersion kunne disse Baand igen opløses i Grupper af lyse Linier, hvis Intensitet i Reglen varierer jævnt i Baandet; disse Spektre kaldes derfor ogsaa kannelerede Spektre. Baandspektre iagttages navnlig ved Forbin- delser; saaledes give Kulbrinter og Cyan Baandspektre. At samme Stof efter Omstændighederne kan give et Linie- eller et Baandspek- trum, beviste Plücker c(---■ . ------fe og Hittorf at inde- Fig 268 slutte en Luftart i et Geisslersk Rør (Fig. 268), som bestod af to Beholdere forbundne med et Haarrør. Sendes Gnisten fra Ruhmkorffs Induktionsmaskine