(N
O
o
EMISSIONSSPEKTRE.
gennem dette, bliver Luften i det stærkt lysende. Fyldt med
Kvælstof af 40 mm. Tryk, havde Spektret et Udseende, som vist
Induktionsmaskinens Poler derimod
med Belægningerne af en Leidnfer-
Fig. 269.
Fig. 269 øverst.
Forbandtes
flaske, saaledes at der kom færre,
men kraftigere Gnister gennem
Røret, fik Spektret et Udseende
som vist i Fig. 269 nederst. I
første Tilfælde havde man altsaa
et Baandspektrum, i sidste et Li-
niespektrum. Da Liniespektrene
ere de hyppigst forekommende
Spektre og derfor ere bedst under-
søgte, indskrænke vi os i det
følgende til dem.
Det simpleste af alle Spek-
trene er Brintens. Det erholdes
let ved at lade Induktionsgnister
gaa gennem et Geisslersk Rør,
der indeholder Brint; det bestaar
af tre lyse Linier Ha, Hß og Hy,
der have samme Bølgebredder
som de Fraunhoferske Linier C,
F og h. Ha er rød, Hß blaa-
grøn og Hy violet. Ogsaa i det
ultraviolette findes Brintlinier.
Spektrets Udseende er vist i
Fig. 270.
Balmer har opstillet følgende
Udtryk for Bølgebredden ?■ i
Brintspektret:
Her betegner n de hele Tal fra
n — 3 til n — 00. Den sidste
Værdi for n giver 1. = A. A er altsaa den mindste Værdi, som
Bølgebredden for Brintlinierne kan have. At Formlen virkelig
udtrykker Bølgebredden med saa at sige absolut Nøjagtighed,
fremgaar af følgende Tabel, hvor de iagttagne Bølgebredder