Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

 6o6 ABSORPTIONSSPEKTRE. Efter Rydberg bestaa de i og 3 gyldige Metallers Spektre af Dobbeltlinier, medens 2 og 4 gyldige Metaller give Tripletter. Med Hensyn til Liniespektrenes Oprindelse bemærkes følgende. Vi tænke os, at Lyset udgaar fra de enkelte Molekyler. Ved deres Sammenstød sættes Elektriciteten i dem i Bevægelse, saa- ledes at der opstaa elektriske Svingninger i dem. Disse Sving- ninger sende elektriske Bølger ud i Rummet. Men i hvert Molekyl kan der opstaa Svingninger af forskellig Svingningstid, ligesom en udspændt Streng kan give flere Toner. For Strengenes Vedkom- mende forholde disses Svingningstal sig ligesom Tallene i den naturlige Talrække 1, 2, 3, . . . Hos intet af Grundstofferne er der iagttaget saa simple Forhold. Men vi vide ogsaa, at de fleste svingende Legemer, som Kugler, Klokker osv. give Svingninger med et mere sammensat Forhold mellem Svingningstallene. Mole- kylerne maa a’tsaa snarest sammenlignes med de sidstnævnte Legemer. Her er der gaaet ud fra, at vi havde med Molekyler at gøre; i Virkeligheden er det vel i de fleste Tilfælde snarere Atomerne, der er Tale om. Navnlig for Liniespektrenes Vedkom- mende synes det at være Elektricitetens Svingninger i Atomerne, der er det bestemmende, medens det maa være Molekylernes For- hold, der er afgørende for Baandspektrenes Vedkommende. ABSORPTIONSSPEKTRE. Lader man hvidt Lys, f. Eks. Sollyset, falde paa Spektroskopets Spalte, ser man et Spektrum med alle Farver; anbringes en Plade af et gennemsigtigt Stof foran Spalten, vil dette 1 mange Iilfældc forandre Spektrets Ud- seende. Plader af Glas, Glimmer, et Vandlag, og overhovedet alle ufarvede Legemer, svække vel Lyset noget, men Forholdet mellem de forskellige Farvers Intensitet holder sig omtrent ufor- andret. Saadanne Legemer siges at være farveløse. Man kalder dem ogsaa undertiden hvide. Stødes Glas til et Pulver, eller bliver Vand til Skum, bliver det hvidt, det tilbagekastede Lys er nemlig hvidt og faar en betydelig Intensitet paa Grund af det store Antal af tilbagekastende Flader. De allerfleste hvide Legemers Farve hidrører derfra, saaledes Kalks og Blyhvidts hvide Farve. Under- søges paa samme Maade det Lys, der trænger igennem en 1 lade af farvet Glas eller et Lag af en farvet Vædske, faar Spektret et andet Udseende; i nogle Tilfælde forsvinder den ene, i andre den anden Ende af Spektret; undertiden forsvinder ogsaa en Del af Spektret, saaledes at Enderne blive tilbage, der er da en Absorp-