Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ABSORPTIONSSPEKTRE. 6O/
tionsstribe. Undertiden fremkomme flere saadanne Absorptions-
striber. Disse Striber kunne være utydeligt begrænsede, som ved
Fuchsin, eller ogsaa skarpt begrænsede, som ved Bladgrønt, der faas
ved at udtrække grønne Blade med Vinaand. Enkelte Vædsker,
som rnanganoversurt Kali opløst i Vand, give mange Absorptions-
striber. Opløses et Farvestof i forskellige farveløse Vædsker, faar
man ikke sjældent forskellige Absorptionsspektre. Kun meget
stærkt fortyndede Opløsninger vise regelmæssige Forhold. Saa-
ledes give Cl, Br, J, SO4, NO3, K, Na, NH4, osv. ingen Farve,
naar de ere til Stede som Ioner; deres Salte ere derfor farvefrie.
Derimod give Mn, Fe, og flere Metaller Farver, naar de ere til
Stede som Ioner. Ostwald har nu undersøgt Absorptionsspektrene
for meget fortyndede Opløsninger af Mangansalte af Li, Cd, Am,
osv., og fundet, at de vare fuldkommens ens. Han kommer i det
hele til det Resultat, at en farvet Ion altid frembringer samme
Absorptionsspektrum, naar den er forbundet med ufarvede Ioner.
Kun naar samme Grundstof som Ion har forskellig Valens, bliver
Farven forskellig; derfor have Opløsninger af FeCl3 og FeSO4
forskellig Farve.
De farvede Luftarter give ofte meget smukke Absorptions-
spektre, saaledes Joddamp, hvis Spektrum bestaar af Systemer af
Liniegrupper, der ere ordnede regelmæssigt. Glødende Dampe
og Luftarter absorbere, som Kirchhoff har godtgjort, i mange
Tilfælde Straaler, der have samme Bølgebredde som det Lys, de
selv udsende. Lader man f. Eks. hvidt Lys gaa igennem den
ovenfor omtalte Natriumflamme, inden det naar Spektroskopets
Spalte, ser man to sorte Linier i Spektret, som ligge paa Natrium-
liniernes Plads. Det samme Forsøg kan gøres med Lithium og
nogle andre Metaller. Dette förstaas lettest ved at gaa ud fra
den elektromagnetiske Lysteori.
Vi tænke os, at et System af plane elektriske Bølger med
Svingningtid T falder paa en glødende Luftart, som kan udsende
elektriske Bølger med Svingningstiderne 7\, Tv . . . Ere Tv Tv ...
alle forskellige fra 7', saa vil Bølgen gaa uforandret videre; er
derimod T f. Eks. lig 7\, saa vil Elektriciteten i Atomerne sættes
i Svingninger, og Atomerne ville nu udsende elektriske Straaler
til alle Sider; da den Energimængde, de derved afgive, er taget
fra det plane Bølgesystem, vil dette svækkes, maaske helt for-
svinde. Man betragter dette som en Absorption; imidlertid er
dette maaske ikke ganske berettiget; Energien har vel været