FJERDE AFSNIT.
Om Luftarterne.
LUFTFORMIGE LEGEMER. For nærmere at undersøge Lege-
y mernes Egenskaber vil man naturlig søge at lette Arbejdet
ved at inddele dem i Grupper, saaledes at de, der have vigtige
Egenskaber tilfælles, komme i samme Gruppe. I Fysikken har
man fra Oldtiden af betragtet fire saadanne Grupper, som man
har kaldet Jord, Vand, Luft og Ild. Jorden betegner da de
Legemer, vi nu kalde faste, Vandet de draabeflydende og Luften
de luftformige Legemer. For Ilden, som nærmest vilde svare til
det vi nu kalde Energi, har Nutidens Fysik derimod ikke Brug
som Betegnelse for en Tilstandsform. Efter at man i Slutningen
af det forrige Aarhundrede var kommen til Erkendelse af, at der
findes mange forskellige Luftarter, viste Faraday, at de fleste af
dem kunde fortættes til Vædsker; Vædskerne kunne igen ved
Afkøling fryse, altsaa danne faste Legemer. Som Følge deraf er
man nu kommen til Erkendelse af, at det samme Stof kan op-
træde i tre forskellige Tilstandsformer, enten som fast, draabe-
flydende eller luftformigt.
Det er de faste Legemer, hvis Egenskaber først ere bievne
fysisk undersøgte, om end kun i deres groveste Træk, af Archimedes
og Galilei; derefter vendte man sig til Vædskerne og sidst til Luft-
arterne. Naar vi alligevel her betragte Luftarterne først, saa ligger
det i, at vort Kendskab til Luftarterne maa betragtes som langt
mere indtrængende end Kendskabet til Vædskerne og de faste
Legemer. Alt synes at tyde paa, at det kun ved et omhyggeligt
Studium af Luftarterne vil blive muligt at vinde klare Forestillinger
om de andre Tilstandsformer.
Det er bekendt, at Luftarterne med større eller mindre Til-
nærmelse følge Mariottes og Gay-Lussacs Love, og dette gælder
ikke alene om de almindelige Luftarter, men ogsaa om Dampene.