Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LUFTENS VÆGTFYLDE.
51
Nu have baade Regnaults og senere Arbejder tilfulde godtgjort,
at disse Love ikke ere absolut gældende for en eneste Luftart;
men det synes, at jo mere man lader Luftarternes Rumfang vokse,
desto mere nærme de sig til at følge de nævnte Love. Vi kunne
derfor antage, at de gælde for alle Luftarter, naar vi bringe dem
til at have et tilstrækkelig stort Rumfang. Men vi overføre den
samme Betragtning ogsaa paaDampene. Vanddamp afviger temmelig
stærkt fra Lovene, men lader man den udvide sig stærkt ved For-
mindskelse af Tryk og Forøgelse af Temperatur, synes de nævnte
Love ogsaa at gælde for Vanddamp. Man antager overhovedet,
at enhver Damp kan bringes i en saadan Tilstand, at Mariottes
og Gay-Lussacs Love finde Anvendelse paa den, og vi skulle nu
i dette Afsnit behandle de Egenskaber, som Luftarterne og Dam-
pene besidde, naar de tilfredsstille denne Betingelse.
LUFTENS VÆGTFYLDE. I mange Dele af Fysikken fore-
kommer der Opgaver, til hvis Løsning det udkræves, at man
kender Vægten af et givet Rumfang Luft, og det er derfor nød-
vendigt at undersøge Luftens Vægtfylde med særlig Omhu. At
finde den er imidlertid forbundet med store Vanskeligheder. Her
skal kun vises, hvorledes Régnault bar sig ad dermed. Inden
Regnaults Fremgangsmaade beskrives, er det nødvendigt nærmere
at bestemme, hvori Opgaven bestaar. Den atmosfæriske Lufts
Hovedbestanddele ere som bekendt Ilt, Kvælstof, Kulsyre og Vand-
damp. De to sidst nævnte Stoffer ere til Stede i foranderlige
Mængder; man plejer derfor, hvor det er muligt, først at befri
Luften for dem, hvilket kan ske ved at lede Luften gennem Rør,
der indeholde Kali eller Natron og Klorkalcium eller andre vand-
sugende Stoffer. Der bliver altsaa kun Ilt og Kvælstof tilbage.
Det er nu et Spørgsmaal, om Forholdet mellem Mængderne af
disse to Stoffer er konstant eller ikke. Absolut uforanderligt kan
dette Forhold sikkert ikke være, da Ilten stadig optages og afgives
under de mangeartede kemiske Processer, der foregaa i Atmo-
sfæren, medens Kvælstoffet næsten slet ikke tager Del i disse.
Store Variationer finde dog ikke Sted, hvilket fremgaar af, at den
euciiometriske Undersøgelse af Luften næsten altid giver samme
Mængdeforhold. Saaledes fandt Marignac i Genf, at 100 Rumfang
Luft indeholdt 20.81 Rumfang Ilt; Bunsen i Heidelberg fandt 20.96
og Régnault i Paris 20.90 til 21.0 Rumfang Ilt. Jolly i München
har, ved ad galvanisk Vej at bringe en Kobbertraad til at gløde
4*