FIRE OG TYVENDE AFSNIT.
Tilbagekastning og Brydning.
LOVENE FOR TILBAGEKASTNING OG BRYDNING. Naar
7 en Lysstraale falder paa et gennemsigtigt Legeme med spej-
lende Overflade, finder baade Tilbagekastning og Brydning Sted.
Er det en Vædske, der træffes af Lyset, deler Straalen sig i to,
af hvilke den ene gaar ud i Luften, det er den tilbagekastede
Straale; den anden, den brudte Straale, forplanter sig i Vædsken.
Mange faste Legemer virke paa Lyset paa samme Maade, saaledes
Glas, Diamant og alle de Krystaller, der høre til det regulære
System. Træffer Straalen Overfladen af Kalkspath, faas derimod
to brudte Straaler. Paa samme Maade virke alle de Krystaller, der
ikke høre til det regulære System
samt mange faste organiske Legemer.
Her behandles kun de Legemer, der
give en enkelt brudt Straale; disse
Legemer kaldes optisk isotrope.
Lad ACB være et saadant Legeme,
AB den spejlende Flade, som ram-
mes af Straalen DE i Punktet E.
Linien MEL, som staar vinkelret
paa AB, kaldes Indfaldsloddet, Planet
gennem Straalen og Indfaldsloddet
kaldes Indfaldsplanet; den tilbage-
kastede Straale EG og den brudte Straale EF ligge da begge
i Indfaldsplanet. Allerede i Oldtiden vidste man, at Udfalds-
vinklen MEG var lig Indfaldsvinklen DEM. Descartes fandt, at
Forholdet mellem Sinus til Indfaldsvinklen i og Sinus til Brydnings-
vinklen b var konstant; dette Forhold n kaldes Brydningsforholdet.