6i i
TILBAGEKASTNING OG BRYDNING.
LOVENE FOR
ikke selv fundet Brydningsloven, men
Tilbagekastningsloven som indeholdt i
viser, at man i saa Fald maa sætte
kan blive i, vil den brudte Straales Ret-
naar nx sin z/zz2 er mindre end I eller lig i.
’>1, vil Brydningen blive umulig; er I
i den almindeligste Form følger at
, ni • ■
sm b — — sin z.
Muligvis har Descartes
Hollænderen W. Sneil.
Man kan betragte
Brydningsloven; Figuren
Brydningsforholdet lig — I.
Et Legemes Brydningsforhold angives i Reglen i Forhold til
Luften; vil man bestemme, hvorledes Lyset brydes ved Over-
gangen fra et Legeme med Brydningsforhold nx til et andet Le-
geme med Brydningsforhold zz2, skal man sætte
sin in . . . ,
- = 2 eller n sin i =■ n sin b.
sin b ni
Rigtigheden af Brydningsloven maa betragtes som hævet over
enhver Tvivl; vor Overbevisning herom hviler fornemmelig paa,
at den altid er fundet bekræftet ved de nøjagtigste optiske Under-
søgelser.
Af Brydningsloven
Da sin b i det højeste 1
ning kun kunne findes, i
Giver Beregningen sin b
den Vinkel, som giver nx sin iln2— I, saa er I den saakaldte
Grænsevinkel, som er bestemt ved
• t
sin I — —.
Er Indfaldsvinklen større end I, udebliver Brydningen, alt Lyset
kastes da tilbage; der indtræder da, hvad man kalder, fuldstændig
Tilbagekastning. Dette kan kun ske, naar nx er større end »s,
altsaa naar Lyset gaar fra et mere til et mindre brydende Stof.
Med Hensyn til spejlende Overfladers Natur bemærkes følgende.
Overfladen af et fast Legeme gøres spejlende ved at slibe og
polere det med finere og finere Pulvere; det er ikke tænkeligt, at
Overfladens Ujævnheder derved forsvinde helt. Dette er heller
ikke nødvendigt for at faa spejlende Tilbagekastning; der fordres
kun, at Ujævnhederne skulle blive betydelig mindre end Lysets
Bølgebredde. Dette indses ved at erindre, hvad der er omtalt
ved Gitterspektre; disse maa forsvinde, naar Ridsernes Afstand er
blevet mindre end Bølgebredden.