BRYDNINGSFORHOLD.
LEGEMERNES
Flg.274.
der imidlertid
en større Flade, vil et Øje ved H
med monokromatisk Lys bestaar af
paa A Dagslys eller Lys fra
se et Interferensbillede, som
parallelle mørke og
lyse Striber. Lad nu
I og II være to lige
lange Rør, lukkede
for Enderne med
lige tykke planparal-
lelle Glasplader. Ere
begge Rørene fyldte
med Luft med samme
Tryk og Temperatur,
ville de ingen Foran-
dring frembringe i Interferensbilledet. Fremkommer
paa en eller anden Maade en Forskel mellem de to Luftmassers
Brydningsforhold, forskydes Billedet et tilsvarende Stykke. Lad
Brydningsforholdet i det ene Rør være bleven n, i det andet n',
og Rørets Længde Z cm. Anvendes Lys med Bølgebredde À i det
tomme Rum, ville Bølgebredderne i Rørene henholdsvis være Å/zz
og A/zz'; Antallet af Bølgebredder i Rørene er da henholdsvis ln/l
og In'/l-, Forskellen altsaa l(n— n‘)ll. Forskydes Interferensbilledet
derved m Striber, har man altsaa
wik — l(n — n“') ;
man indser saaledes, at dette Apparat er særlig skikket til at
bestemme, hvorledes Luftarternes Brydningsforhold variere saavel
med Tryk og Temperatur som med Lysets Bølgebredde. Alminde-
ligst gaar man frem paa følgende Maade. Det ene Rør I pumpes
saa vidt muligt lufttomt, medens Luften i Røret II holdes ved
uforandret Temperatur og Tryk. Nu fyldes I langsomt med den
Luftart, som skal undersøges; for Røret I er da Brydningsforholdet
fra først af 1; vokser det nu til n, faas — —1), hvoraf n
findes.
For fuldstændig at kende Lysets Brydning i et Legeme,
maatte Brydningsforholdet kunne findes for alle Bølgebredder. I
Reglen kendes dog kun Brydningsforholdet for det synlige Spek-
trum; man maaler da Forholdet for enkelte Fraunhoferske Linier.
Oftest benyttes ogsaa Spektrallinier, navnlig Natriumlinien D og
Brintlinierne C og F; derved bliver man ikke afhængig af Sollyset.
Efterfølgende Tabel, som skyldes Pulfrich, indeholder foruden