Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

614 LEGEMERNES BRYDNINGSFORHOLD. Her vil den fuldstændige Tilbagekastning begynde, naar z' er lig 90°; altsaa have vi sin i — n sin b, n‘ —n sin (/ — b\ Ere nu i og p maalte og n bekendt, kan n‘ beregnes. Metoden kan dog kun anvendes, naar det ubekendte Brydningsforhold er mindre end Prismets Brydningsforhold. En Fordel ved Metoden er, at den ogsaa kan anvendes paa uigennemsigtige Legemer. Paa dette Princip er en stor Mængde Apparater baserede; man kalder dem Totalrefraktometre. LEGEMERNES BRYDNINGSFORHOLD. Naar et fast Le- gemes Brydningsforhold skal bestemmes, dannes af det et Prisma, hvis brydende Vinkel omtrent er 6o°. Brydningsforholdet findes da ved Spektrometrets Hjælp. Til Vædsker bruges et Hulprisma, hvis Sider ere dannede af planparallelle Glasplader. Man fylder det med Vædsken, som skal undersøges, og finder Brydnings- forholdet paa sædvanlig Maade. Glaspladerne ville, naar de virkelig ere planparallelle, være uden Indflydelse. Den samme Metode kan ogsaa anvendes paa Luftarterne. Hulprismet forbindes da med en Luftpumpe, ved hvis Hjælp man enten kan fortætte eller for- tynde Luften. I alle Tilfælde maa der tages Hensyn til, at den atmosfæriske Luft ogsaa bryder Lyset. Forsøgene give Forholdet mellem Stoffets og Luftens Brydningsforhold. Under særegne Forhold kunne andre Metoder anvendes. Har man Stoffet i Form af en tynd Plade, kunne Metoder, der grunde sig paa Lysets Interferens, benyttes. Kan man af en eller anden Grund ikke give Legemet Prismaformen, fører følgende Metode til en tilnærmet Bestemmelse. Glassets Brydningsforhold ligger mellem Benzols og Svovlkulstofs Brydningsforhold; et Stykke Glas, som er nedsænket i en af de nævnte Vædsker, ses derfor let; men blandes Vædskerne i et saadant Forhold, at Blandingens Brydningsfor-hold bliver lig Glassets Brydningsforhold, kan man ikke se Glasset. Paa denne Maade maales Brydningsforholdet af Pulvere som Stivelse, eller traadede Legemer som Uld eller Asbest. Luftarternes .Brydningsforhold maales bedst ved Hjælp af Jamins Interferentialrefraktor. Den bestaar af to lige tykke planparallelle Glasplader A og B (Fig. 274). En Lysstraale SC, som træfler A, deles, som Figuren viser, i to Straaler D og E, der efter "Tilbage- kastning fra B bliver til de parallelle Straaler F og G. Falder der