Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BRYDNING I ET PRISMA. 6I3
Fuldstændig Tilbagekastning indtræder ved BC, naar ?zsin^';>i ;
iagttager man nu den Indfaldsvinkel i, ved hvilken FG forsvinder,
haves
sin i — n sin b, i=«sin(/ — b}.
Af disse Ligninger følger, at
x , sin p sin i
tg b —---------------------------------r--
i + cos p sin i
som i Forbindelse med Ligningen sin i — n sin b tjener til Bestem-
melse af Brydningsforholdet.
Brydningen i Prismet kan paa flere Maader benyttes til Maaling
af Brydningsforholdet. Almindeligst benyttes Spektrometret dertil.
Prismet opstilles paa et »Bord«, der kan drejes omkring Apparatets
Akse; Bordets saavelsom Kikkertens Drejning aflæses paa en ind-
delt Kreds. Først stilles Apparatets Omdrejningsakse lodret, der-
efter bringes Traaden i Kikkertens Billedflade til at staa lodret,
ved at sigte paa en lodret Traad. Det er da let at faa Kollimator-
spalten lodret. Derpaa anbringes Prismet paa Bordet, og dets
brydende Flader indstilles saaledes, at Spaltens Billede viser sig i
lodret Stilling i dem begge. Prismets brydende Vinkel bestemmes
ved først at sigte paa Spaltens Billede i den ene af de brydende
Flader og derpaa dreje Prismet, indtil Kikkerten sigter paa Billedet
i den anden Flade. Den søgte Vinkel er da lig Supplementet til
Drejningsvinklen. Derpaa stilles Prismet og Kikkerten saaledes,
at Lyset brydes i Prismet; ved at dreje Prismet frem og tilbage,
finder man let Hovedstillingen og kan nu aflæse Afvigningen a.
Som oftest aflæses dog den dobbelte Afvigning, idet man først
stiller Prismet saaledes, at Lyset brydes til højre, og derpaa saa-
ledes, at det brydes til venstre.
Belyses Spalten med Sollys, kan Brydningsforholdet for de
enkelte Fraunhoferske Linier findes; ofte nøjes man med at an-
vende Natriumlys eller et Geisslers Rør, der viser Brintlinierne.
Ogsaa den fuldstændige Tilbagekastning kan benyttes til
Maaling af Brydningsforhold. Vi have ovenfor set, at man af
Prismets brydende Vinkel p og den Indfaldsvinkel, ved hvilken der
netop indtræder fuldstændig Tilbagekastning, kan finde Brydnings-
forholdet. Ogsaa paa en anden Maade kan dette ske. Antage vi,
at Fladen BC støder op til et Medium med ubekendt Brydnings-
forhold n‘, have vi til Bestemmelse af Brydningen Ligningerne
sin i~n sin b, n‘ sin i‘ — n sin (/ — b}.