BRYDNING OG VÆGTFYLDE.
0A‘ A‘A
—yr + RR~no’
Fig. 275.
altsaa er
n — i n. — I
5
For de fleste Vædsker er Brydningsforholdet mindre end 1.5;
i Tabellen er dog taget særlig Hensyn til Vædsker med stort
Brydningsforhold. For de faste Legemer er Brydningsforholdet i
det hele lidt større, særlig har Diamant et meget stort Brydnings-
forhold; ved Interferensforsøg har Rosicky vist, at ogsaa Kønrøgs
Brydningsforhold er meget stort, omtrent lig Diamantens. For
nogle faste og flydende Stoffer gælder den ovenfor nævnte Relation
mellem Brydningsforhold og Dielektricitetskonstanten; de fleste
afvige dog stærkt derfra.
Tabellen viser, at Farvespredningen »F — nc er meget for-
skellig; den vokser i Reglen med Brydningsforholdet, uden at der
dog findes nogen simpel Sammenhæng mellem de to Størrelser.
I den praktiske Optik spiller Størrelsen («F — wc):(«D—1) en vigtig
Rolle; man kalder den undertiden Dispersionen. Dens reciproke
Værdi er anført i Tabellen.
BRYDNING OG VÆGTFYLDE. Foruden Bølgebredden
afhænger Brydningsforholdet ogsaa af Tryk og Temperatur. Vi
kunne danne os en Forestilling om deres Indflydelse paa Brydnings-
forholdet ved Hjælp af følgende Betragtning.
Lad OO‘ være en Terning med Sidelinie
O A — i cm.; den antages fyldt med en Luft-
art, hvis Vægtfylde er q. Men Luftarten
selv tænke vi os bestaaende af Atomer med
Vægtfylde q0. Deres samlede Rumfang er da
l>g d/e0- Er — q/Qo! saa Atomernes
samlede Rumfang være lig A‘0‘. Vi kunne
nu finde den Tid t, som Lyset vil bruge til at gennemløbe Vejen
OA. Kaldes Atomernes Brydningsforhold n0, Luftens Brydnings-
forhold n og Lysets Hastighed i det tomme Rum v, have vi, at
men tillige haves t-n-OA/v. Da nu OA=i, OA1 — 1—q/q0 og
A'A — qIq0, faas at
Ï
V
’>
i
i
1
1 »X'ä