FEM OG TYVENDE AFSNIT.
Polarisation og Dobbeltbrydning.
POLARISERET LYS. I Aaret 1810 opdagede Malus en mær-
kelig Virkning af den spejlende Tilbagekastning paa Lyset.
Til Paavisning heraf kan man benytte to Spejlglasplader A og B
(Fig. 285), hvis Bagsider ere sværtede med en Blanding af Kønrøg
og Fernis. Spejlet /f’s
blanke Side træffes af en
Lysstraale SC under en A \ B
Indfaldsvinkel af 56°. Den G
brudte Straale CE absor- ______________, - • - -
beres af Belægningen, den ' \
tilbagekastede Straale CD \
falder paa Glaspladen B\ Fig. 285
en Del af Lyset kastes til-
bage i Retningen DF, Resten, den brudte Straale, absorberes af
Belægningen. Pladen B sidder fast paa en Akse G, som gaar i
Forlængelsen af Straalen CD-, drejes den rundt, vil den tilbage-
kastede Straale DF beskrive en Kegleflade, og man vil vente,
at Straalen under Bevægelsen beholder samme Styrke. Dette er
imidlertid ikke Tilfældet. Naar Aksen drejes fra den i Figuren
viste Stilling, bliver Straalen svagere og forsvinder, naar Aksen
er drejet 900. Ved fortsat Drejning kommer Lyset frem igen og
faar atter sin oprindelige Styrke, naar Aksen i alt er drejet 1800.
Ved 2700 forsvinder Lyset atter, men faar sin oprindelige Styrke
ved 360°. Man maa herefter antage, at Straalen CD har forskel-
lige Egenskaber i Retningen vinkelret paa den; Malus sagde derfor,
at den var polariseret.
Fresnel opfattede Sagen paa følgende Maade. Medens Lyd-
svingningerne i Luften ere Længdesvingninger, det vil sige, at