Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

POLARISERET LYS. Z t----- > V, har „ ______ der Lys tilbage fra Glaspladen B i alle dens Stillinger. Brewster har undersøgt en stor Mængde gennemsigtige Legemers Virkning “ I 638 Luftdelene bevæge sig i Forplantningsretningen, maa Lyssving- ningerne opfattes som Tversvingninger. Disse foregaa i en almin- delig Lysstraale i alle mulige paa Straalen vinkelrette Retninger. Tilbagekastningen fra Spejlet A bevirker, at den tilbagekastede Straale kun kommer til at indeholde Svingninger i en enkelt Ret- ning. Saaledes vil Straalen SC indeholde Svingninger i Indfalds- planet, som i Figuren antydes ved de korte Linier, og Svingninger vinkelrette paa Indfaldsplanet, som antydes ved Punkter. I den tilbagekastede Straale vil der da kun findes den ene af disse to Slags Svingninger; vi antage, at det er de Svingninger, der foregaa vinkelret paa Indfaldsplanet. Herefter vil man altsaa sige, at der under de beskrevne For- hold finder Tilbagekastning Sted, naar Lyssvingningerne ere vinkel- rette paa Indfaldsplanet; drejes den spejlende Flade derimod saa- ledes, at Svingningsretningen er parallel med Indfaldsplanet, kastes intet Lys tilbage. Danner Svingningsretningen en Vinkel med Indfaldsplanet, kan man opløse en Svingning i to Komponenter, af hvilke den ene er vinkelret paa Indfctldsplanet, den anden parallel dermed; kun den førstnævnte Svingning vil blive kastet tilbage. Forsøget faar kun det angivne Udfald, naar Indfaldsvinklen den angivne Størrelse 56°; er den større eller mindre, kastes undersøgt en stor Mængde gennemsigtige Legemers Virkning paa Lyset; han finder, at de alle virke paa samme Maade; men Indfaldsvinklen, den saakaldte Polarisationsvinkel, retter sig efter Stoffets Brydningsforhold. Kaldes Polarisationsvinklen ia og Bryd- ningsforholdet n, fandt Brewster at n = tgz0. Da sin z0 = n sin b0, følger heraf, at sin ba — cos z0 eller z0 + b0 — 900. Naar en Straale rammer et gennemsigtigt Legeme under Polarisa- tionsvinklen, bliver den brudte Straale altsaa vinkelret paa den tilbagekastede Straale. Efter Fresnel er Lyset at opfatte som Tværsvingninger i Æteren. En almindelig Lysstraale, f. Eks. en Solstraale, har Svingninger i alle paa Straalen vinkelrette Retninger. I en planpolariseret eller, som man ogsaa siger, plansat Straale ere alle Svingninger derimod parallelle med et Plan. Man kan fremstille en plansat Straale ved Ligningen 2re X — a sin -p