DOBBELTBRYDNING.
639
Her er x en svingende Æterdels Afstand fra sin Hvilestilling, T
Svingningstiden, t den løbende Tid, z Afstanden fra Straalens
Udgangspunkt, v Lysets Hastighed. Det største Udsving a kaldes
ofte Amplituden.
Som man let ser, er Lysdelenes Hastighed proportional med a,
a2 er altsaa proportional med Lysdelens levende Kraft; man be-
tragter derfor a2 som et Maal for Lysstyrken.
Vi indse nu Muligheden af, at der kan eksistere flere Slags
polariseret Lys. Vi kunne i samme Straale have Svingninger i to
indbyrdes vinkelrette Planer xz og yz\ disse kunne fremstilles ved
. 271 ( z\
x — a sin ... IZ------
1 \ v)
II
5'
disse Lysbevægelser have altsaa forskelligt Udsving a og b, end-
videre er der imellem dem en Faseforskel Ô. Sættes
fe
01
11
faas x — a sin ç, y — b sin (qo + Ô).
Elimineres q> faas
b2x2 — 2abxy cos 8 + a2y2 — etb2 sin2 8.
Lysdelens Bane er altsaa i Almindelighed en Ellipse. Den er en
Cirkel for a — b og cos ô = o, f. Eks. naar Faseforskellen er 1/t
Bølgebredde. Er sin 5 = o, bliver Banen en ret Linie, dette er
Tilfældet naar Faseforskellen f. Eks. er o eller 1/a Bølgebredde.
Lysdelen kan gennemløbe sin Bane i to Retninger til højre
eller til venstre; dette afhænger alene af 3. Man indfører polære
Koordinater ved at sætte x — rcosØ, j = rsinö og vil da finde, at
dO 271 ab . „
—, ——rf, ,-sino,
dt T r . ’
hvilket Udtryk skifter Fortegn med sin 8.
DOBBELTBRYDNING. Den første Undersøgelse over Dob-
beltbrydningen skyldes Rasmus Bartholin. Han udgav 1669 en
Bog om Brydningen i den islandske Kalkspath. En Straale SA