640
DOBBELTBRYDNING.
(Fig. 286),
deler sig i
Krystallen,
som falder vinkelret ind paa en af dens Brudflader,
to Straaler; den ene af dem AB gaar ubrudt gennem
den anden
brydes, idet den træder ind i Krystallen,
gaar i Retningen AB' videre og brydes
igen ved Udtrædelsen, saaledes at
Straalen B‘C‘ bliver parallel med den
indtrædende Straale. Man kalder der-
for den ubrudte Straale AB den ordi-
nære, AB' den ekstraordinære Straale.
Falder SA ikke vinkelret ind paa
Krystallen, ville begge Straaler blive
brudte; AB vil dog bestandig brydes
efter den sædvanlige Brydningslov,
medens AB' brydes paa en anden
Maade.
Stilles en Glasplade D, hvis Bag-
side er sværtet, saaledes, at Straalerne
træffe den under Polarisationsvinklen,
Stilling af Krystallen finde, at den ene af
vil man ved passende
Straalerne kastes tilbage fra Spejlet, den anden ikke. Vi slutte
deraf, at vi her have med polariseret Lys at gøre. Svingnings-
retningen er bestemt saaledes. Vi tænke os et Plan, der er parallel
med Krystallens Hovedakse, lagt gennem Straalen. Dette Plan
kaldes Hovedsnittet. I den ordinære Straale vil Svingningsretningen
være vinkelret paa Hovedsnittet, i den ekstraordinære vil den være
parallel med dette Snit. Simplest bestemmes Brydningen, naar man
har et Prisme, hvis brydende
Kant er parallel med Krystallens
Hovedakse. Lad ABC være
Prismet, SD den indfaldende
Straale. Af de to brudte Straaler
vil den ene DE, som
stærkest brudte, have
ninger vinkelrette paa
det er den ordinære
Den anden Straale DE' brydes
mindre, dens Svingninger ere
parallelle med Krystalaksen; det
Ved Hjælp af saadanne Prismer kan man efter de sædvanlige
Metoder maale de to Brydningsforhold n„ og ne, henholdsvis for
er den
Sving-
Aksen ;
Straale.
Fig. 287.
er
den ekstraordinære Straale.