Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

DOBBELTBRYDNING. 64I den ordinære og ekstraordinære Straale. Rudberg fandt saaledes for D-Linien: n„— 1.65850 og nc — 1.48635. Huygens har angivet, hvorledes man i Almindelighed kan finde de brudte Straalers Retning i Kalkspath. Lad O være et Punkt inde i Krystallen, DO en plan Lysbølge, som be- væger sig i Retningen OE, der er vinkelret paa Planet. Naar AO er parallel med den optiske Akse, ville Svingnin- gerne i den plane Bølge kunne opløses i to Komposanter, af hvilke den ene ligger i Hoved- snittet, som her er Papirets Plan, medens den anden Kom- posant er vinkelret paa Hoved- snittet. Den givne plane Bølge vil nu under sin Fremskriden Fig. 288. dele sig i to, af hvilke den sidst- nævnte vil bevæge sig fremad med en Hastighed, der er uafhængig af Retningen. Det er den ordinære Bølge. Kaldes dens Hastighed v„ og tænker man sig, at flere saadanne Bølger bevæge sig sam- tidig ud fra O, saa ville de efter Tidsenhedens Forløb alle tangere en Kugleflade AB med Radius vo. Denne Kugle kaldes den ordinære Bølgeflade. Den anden, den saakaldte ekstraordinære Bølge, hvis Svingninger ligge i Hovedsnittet, vil bevæge sig fremad med en Hastighed ve, som retter sig efter Vinklen mellem Bølge- planet og Krystallens Akse. Kun naar den gaar i Retningen OA, vil den have samme Hastighed som den ordinære Bølge; men i dette Tilfælde er ogsaa i begge Bølger Svingningsretningen vinkelret paa Krystalaksen. Alle mulige plane Bølger, hvis Svingnings- retninger ligge i Hovedsnittet, ville efter Tidsenhedens Forløb tangere en Ellipsoïde AC. Da Forplantningshastigheden er om- vendt proportional med Brydningsforholdet, faas for Kalkspath, at Ellipsens store Akse OC forholder sig til dens lille Akse OA som no til ne, altsaa som 1.65850 til 1.48635. For nu at vise, hvorledes man bestemmer de brudte Straalers Retninger, antage vi, at MN er Kalkspathens Overflade, OA Ret- ningen af dens Hovedakse, AH og AK de to ovenfor omtalte Bølgeflader. En plan Bølge bevæger sig i Luften i Retningen EO-, naar den i et givet Øjeblik er kommet til 0, vilde den en Tids- C. Christiansen : Fysik. 41