Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
POLARISATIONSAPPARATER.
kastes tilbage under Polarisationsvinklen, bliver Lyset fuldstændig
polariseret. Lægges flere Glasplader oven paa hverandre, bliver
Intensiteten af det tilbagekastede Lys derved forøget. Med en
enkelt Glasplade er det gennemgaaende Lys at betragte som en
Blanding af naturligt og polariseret Lys; med flere Plader aftager
det naturlige Lys, og har man en Stabel af mange saadanne
Plader, vil det gennemgaaende Lys ogsaa blive polariseret.
Den hyppigst anvendte Polarisator er dog Nicols Prisma. En
Kalkspathkrystal ABCD saves igennem efter Snittet AC. Snit-
fladerne poleres, hvorpaa Styk-
kerne kittes sammen med kana- 7B
disk Balsam. Den indtrædende /
Straale SG deles i den ordinære y øi i । i
Straale GK og den ekstraordinære
Straale GH\ da Krystallens Hoved- Fig 2go .
akse ligger i Figurens Plan er
det samme Tilfældet med den ekstraordinære Straales Sving-
ninger, medens Svingningerne i den ordinære Straale blive vinkel-
rette paa dette Plan. Da kanadisk Balsams Brydningsforhold ikke
er meget forskellig fra Brydningsforholdet for den ekstraordinære
Straale, gaar denne Straale uhindret igennem og træder altsaa ud
af Prismet i Retningen LM, der er parallel med SG. Den ordi-
nære Straale GK vil derimod ramme Snitfladen AC under saa stor
en Indfaldsvinkel, at den bliver fuldstændig tilbagekastet. Nicols
Prisma lader altsaa kun polariseret Lys gaa igennem. I Stedet for
at kitte Snitfladerne sammen med kanadisk Balsam, kan man
ogsaa lægge dem imod hinanden, blot adskilte ved et tyndt Luft-
lag. Man kan da gøre Prismet kortere, men faar saa rigtignok
mindre Lys igennem det. Denne Konstruktion er angivet af
Foucault.
Turmalinplader absorbere den ordinære Straale saa stærkt, at
selv meget tynde Plader kun lade den ekstraordinære Straale gaa
igennem. Man faar derfor en meget bekvem Polarisator ved at
slibe en Plade af dette Stof, hvis Sideflader ere parallelle med
Krystallens Hovedakse. Denne Polarisator har dog den Ulempe,
at det gennemgaaende Lys altid er farvet.
Til mange Forsøg over Polarisation kan Norrembergs Apparat
anvendes. Det bestaar af en Spejlglasplade AB, der er stillet
saaledes, at de tilbagekastede Straaler gaa lodret nedad, naar Ind-
faldsvinklen er lig Polarisationsvinklen. Derpaa træffe Straalerne
41*