Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

DOBBELTBRYDNING I KRYSTALPLADER. Fig. 291. Il Ir ' 644 et belagt Glasspejl CD, hvorfra de kastes tilbage, gaa gennem Spejlglaspladen og ramme det Nicolske Prisma E; dette Prisma kaldes Analysatoren. Naar, som det er antydet i Figuren, Prismets Hovedsnit er parallel med Fi- gurens Plan, kunne Straalerne ikke trænge gen- nem Prismet; et Øje ved F vil altsaa intet Lys se. Drejes Prismet 900 om en lodret Akse, ville Straalerne gaa igennem. I første Tilfælde siger man, at Analysatoren er indstillet paa Mørke, i sidste Tilfælde er den indstillet paa Lys. Man bruger navnlig dette Apparat til at undersøge den Virkning, som dobbeltbrydende Plader have paa polariseret Lys. Anbringes Pladen ved H, gaa Straalerne en Gang igennem Pladen, anbringes den ved I, gaa de to Gange gennem den. For at undersøge saadanne Pladers Virkning paa konvergerende Straaler, anbringes en Linse ved K, hvis Brændvidde er lig dens Afstand fra Spejlet CD, medens Pladen lægges paa Spejlet. Til Undersøgelse af meget smaa Plader benyttes Descloizeaux s Polarisationsmikroskop. Det bestaar af et belyst Spejl, som opfanger Himmellyset; det tilbagekastede Lys træffer derefter en Stabel Glas- plader under Polarisationsvinklen. Derefter samles Straalerne af en Linse, gaa gennem Krystalpladen, hvorefter de træffe et Mikroskop med temmelig stor Brændvidde, over hvis Okular et Nicols Prisma er anbragt. HB ’ Fig. 292. DOBBELTBRYDNING I KRYSTALPLADER. Har man en Plade af Bjergkrystal, som er sleben parallel med Krystalaksen, og anbringes den i Nörrembergs Apparat (Fig. 291) ved 77, vil den i Reglen synes at være farvet. Disse Farver forandres, naar man enten drejer Krystalpladen i dens eget Plan eller ogsaa drejer det Nicolske Prisma E. Dog er Pladen uden Virkning paa Lyset, naar Krystallens Akse enten er parallel med eller vinkelret paa Svingningsretningen i det indfaldende Lys. Dette Farvefænomen forklares saaledes. Lad AB (Fig. 292) være Krystalpladen, og OX Krystalaksens Retning. Denne Plade træffes vinkelret af polariseret Lys, hvis Svingningsretning O C danner Vinklen a med Akse-