COSINUSLOVEN.
661
Terning, der fyldes med varmt Vand; en af dens Sider beklædes
med det Stof, hvis Udstraaling undersøges. S er en Skærm med
et rundt Hul DE, der er meget mindre end Terningsiden. Ved
F sættes et Termometer eller en termoelektrisk Støtte. Borttages
Skærmen 5', fremkommer
der et Udslag, som findes
at blive lige stort, enten
Terningsiden er parallel med
Skærmen, i altsaa lig Nul,
eller den staar i en skraa
Stilling. Er Arealet af Hul-
let DE lig a, saa er den
udstraalende Flades Areal
ö/cos i, og Varmemængden, som falder paa Termometret, altsaa
proportional med æ/(z)/cos i, hvoraf følger, at /(?) — cos z; Varme-
straalingen fra et Fladeelement forholder sig altsaa som cosinus
til Udstraalingsvinklen i.
For at se, om den samme Lov gælder for Lysstraalerne,
sammenlignede W. Moller de Lysmængder, som udsendtes fra 2
lige store Platinstrimler, der holdtes glødende ved Hjælp af en
elektrisk Strøm. Platinstrimlerne anbragtes paa modsatte Sider af
et Fotometer; den ene stilledes saaledes, at Straalerne, der ramte
Fotometret, gik vinkelret ud fra den, medens den anden Strimmel
drejedes saaledes, at Straalerne udgik under Vinklen i. Idet Udstraa-
lingen for i—O sættes lig i, fandt han følgende Værdier for /(z):
i = O IO 20 30 40 50 60 70 80
/(,) =1.000 0.983 0.938 0.865 0.769 0,648 0.504 0.347 0.179
cos ,= i.ooo 0.985 0.940 0.866 0.766 0.643 0.500 0.342 0.174
Ogsaa her bekræftes Loven. Dog maa det bemærkes, at det
fra glødende Legemer udsendte Lys er delvis polariseret med
Svingningsretningen parallel med Indfaldsplanet.
Havde Fladeelementet RP ~ dS‘ været stillet saaledes, at
Varmestraalerne traf det under Indfaldsvinklen i‘, vilde det have
opfanget lige saa mange Straaler som en Flade af Størrelsen
cos i‘dS‘, der var vinkelret paa Straalerne. Vi faa saaledes, at
den Varmemængde, Fladen dS sender til Fladen dS‘ i et Sekund,
er udtrykt ved
o cos i cos i‘dSdS‘